Den japanske centralbanks pengepolitik med rigid kontrol af rentekurven har skabt kaos i det japanske obligationsmarked - fra at udtørre udbuddet af tiårige statsobligationer til at forstyrre kapitalrejsning hos virksomhederne via gældsmarkedet.

Bank of Japan forsøger nu at udjævne rentekurven ved at anspore til mere organisk efterspørgsel efter statsobligationer gennem en ny tilgang, som blev afsløret efter bankens seneste politiske møde.

Men bivirkningerne af dens ultraløse politik fortsætter med at øges, hvilket rejser spørgsmålstegn ved, hvor længe banken kan fortsætte ud af samme tangent.

Investorer, der havde shortet japanske statsobligationer (satset på stigende renter, red.), fik travlt med at købe papirerne tilbage onsdag efter det to dage lange pengepolitiske møde i Bank of Japan.

Det pressede renterne ned over hele linjen, men alligevel lå den niårige rente over 0,5 pct. mens den tiårige rente lå på 0,41 pct.

Typisk vil den længere løbetid give en højere rente, men knækket i rentekurven er kun vokset, efter at centralbanken i sidste måned hævede den øvre grænse for det tiårige udsvingsbånd til 0,5 pct. fra 0,25 pct.

Ingen reaktion på øget inflation

Mange markedsobservatører så det overraskende træk i december som en reaktion på den stigende inflation og som et skridt i retning af en normalisering af pengepolitikken efter et årti med massive lempelser.

”Det overbeviste udenlandske investorer om, at Bank of Japan ville fortsætte med at justere sin pengepolitik,” siger Koichi Sugisaki fra Morgan Stanley MUFG Securities i Tokyo ifølge Nikkei Asia.

Nogle forventede, at Bank of Japan ville gå så langt som til at fjerne negative renter og solgte to- og femårige obligationer. Dette løftede renten på de kortere løbetider, selv om centralbanken fastholdt tiårs-segmentet unaturligt lavt sammenlignet med resten af kurven.

Tvivl om fremtidige opkøb

Der er udbredt tvivl om Bank of Japans evne til at opretholde obligationskøbene. Banken har købt obligationer for 34.000 mia. yen (265 mia. dollar) siden december for at forsvare det pengepolitiske udsvingsbånd.

Det vurderes at udgøre næsten samtlige udstedelser, der er underlagt bankens ubegrænsede obligationsopkøbsoperationer, hvilket har stukket en kæp i hjulet for institutionelle investorer.

Efterhånden som de negative bivirkninger af de gentagne obligationskøb stiger, har Bank of Japan besluttet at henvende sig til den private sektor for at få hjælp til at udjævne rentekurven.

Ideen er at tilbyde langsigtede, lavt forrentede lån til finansielle institutioner og opmuntre dem til at købe obligationer for at reducere renterne - begyndende i to- til femårsintervallet.

For eksempel låner en institution centralbankens penge til en rente på 0,1 pct. i tre år til at købe treårige obligationer med et afkast på 0,2 pct. Instituttet drager fordel af spændet på 0,1 pct.point og kan tilbagebetale BOJ, når obligationen er indløst.

Det kan kan sætte skub i den organiske efterspørgsel efter japanske statsobligationer, hvilket reducerer behovet for centralbankens obligationsopkøb.

Centralbankchef Haruhiko Kuroda kalder det en forlængelse af bankens eksisterende politik og ”en anden måde” at rette kurven på.

Men der er bekymring for, at det kan oversvømme den finansielle sektor og kvæle den rette markedsfunktion og dermed udvide kløften mellem Japans faktiske renter, og hvad de sandsynligvis burde være, baseret på oversøiske renter og inflation.

Kun få tror på effekten af tiltag

Kun få tror, at et udvidet udbud fra Bank of Japan vil kunne rette op på forvridningen af obligationsmarkedet.

Problemet er, at investorerne ser et misforhold mellem, hvor den tiårige rente er, og hvor den burde være baseret på de faktiske forhold. Og det gør det umuligt at bruge det som et rentebenchmark.

Det påvirker allerede obligationsudstedelser fra virksomheder og lokalregeringer, da investorerne ser kuponrenter baseret på den kunstigt lave tiårige statsobligation som for lave, og de risikerer tab, hvis rentekurven begynder at normalisere sig, og renterne stiger.

Det har dæmpet appetitten på virksomhedsgæld, og obligationsudstedelser fra virksomheder faldt med omkring en femtedel sidste år.

Afmatningen ser ud til at fortsætte ind i 2023. Sumitomo Mitsui Trust Bank og forbrugerlångiveren Orient har fravalgt at udstede ny gæld, og markedsaktører siger, at andre virksomheder også stille og roligt skrotter deres planer.

Samtidig giver udtynding af obligationslikviditeten også problemer, da centralbanken presser markedet op i et hjørne for visse obligationsudstedelser.

”Det gør kun markedsfunktionen værre,” påpeger en obligationshandler over for Nikkei Asia.