Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har fredag fremlagt et udkast til en ny statsgaranti på boliglån i landdistrikterne. Statsgarantien skal få gang i et boligmarked, der er ved at uddø, fortæller ministeren i et interview med FinansWatch.

"Min forventning er, at statgarantien kan være en kickstart af den del af boligmarkedet, hvor liggetiderne bliver alt for lange, og hvor salgene bliver alt for få, og dermed smitter postitivt af på det omkringliggende boligmarked, så vi får gang i det boligmarked, der i dag er døet ud, igen," siger Simon Kollerup og fortsætter:

"Det er også med til at minimere risikoen for, at ejendommene ikke kan sælges inden for den tid, som er acceptabel, men at de så tværtimod får gang i boligmarkedet derude og gør, at der ikke er lige så stor risiko for fremtidige udlån."

Hans håb er, at kickstarten vil føre til, at der ikke længere er behov for ordningen.

"Håbet kan fra min side være, at den her statsgaranti gør sig overflødig om nogle år, fordi den får aktiveret et boligmarked, som har været inaktivt for længe, og det på den måde bliver selvbærende igen," siger Simon Kollerup.

Han mener desuden, at det kan være med til at sikre, at en boligejer kan komme af med sin bolig igen, skulle man komme i en situation, hvor der sker noget uventet, som for eksempel tabet af en ægtefælle, der gør, at boligejeren bliver nødt til at sælge boligen igen.

Ikke for dårlige købere

Udspillet til den nye statsgaranti blev først annonceret i maj, og siden har udformningen ændret sig, så statsgarantien vil dække størstedelen - 90 pct. - af den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi. De resterende 10 pct. skal dækkes af bank- og realkreditbelåning. I maj lød udspillet på en statsgaranti på mellem 60 og 80 pct. af realkreditbelåningen.

"Vi har brugt en del tid på at tale med den finansielle sektor i Danmark om, hvordan en ordning, der kan virke, bedst ser ud. Vi er kommet frem til at vi skulle have løftet spændet, da det ellers kunne blive vanskeligt at finde finansieringen til den resterende del af belåningen, og et løft ville gøre det mere sandsynligt, at boligkøberne også ville kunne få lånet med den udvidede garanti," siger Simon Kollerup.

Konkret kommer garantien til at blive givet til det pengeinstitut, som giver lånet. Pengeinstituttet skal så kreditværdighedsvurdere køberen, som det ellers ville, og hvis årsagen til, at der ikke gives lån skyldes boligens placering i et landdistrikt, så kan pengeinstituttet benytte garantien, og give kunden et ja til lånet.

"Der er nogle, der misforstår den her garanti, som at den skal give en boligkøber, der ikke har en god nok økonomi mulighed for at købe en bolig. Det er for de boligkøbere, der har en god nok økonomi til at kunne købe en bolig, men hvor pantets værdi og sikkerheden omkring pantet og den konkrete bolig udgør en for stor risiko til, at der bliver givet lån," siger Simon Kollerup.

Garantien løber, indtil den del af lånet, der er garanteret for, stadig er aktivt. For at mindske risikoen vil der formodentligt komme et krav om, at boligkøberne skal afdrage på lånene.

"Vi lægger op til at der vil være et krav om afdrag, så man minimerer risikoen fra statens side. Men jeg tror ikke, det bliver et problem, for det, vi møder, når vi taler med Landdistrikternes Fællesråd og med andre, så er det par, der fint har økonomi til at afdrage deres lån," siger Simon Kollerup.

Institutterne får lille risiko

Institutterne vil få en udgift til at betale for at slippe af med risikoen gennem statsgarantien. Ifølge Erhvervsministeriet er prisen ikke lagt helt fast. Men det oplyser, at det forventer, at institutternes betaling for brug af ordningen kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,5 pct. af det statsgaranterede beløb, men det afgænger af detaljerne i den konkrete udformning af garantien, som fremlægges med lovforslaget.

Ifølge ministeren vil det dog kunne betale sig for pengeinstitutterne, hvis de ønsker at gøre brug af ordningen.

"Man bliver ikke tvunget til at bruge statsgarantien, men hvis man som pengeinstitut, bank eller realkreditinstitut står overfor en bolig i landdistrikterne, hvor pantets værdi er for stor at tage på sine egne bøger, er der mulighed for at bruge statsgarantien," siger Simon Kollerup.

Man tager ikke alt ansvaret væk, men fjerner en del risiko for institutterne, mener ministeren.

"Det er rigtig vigtigt, at institutterne har hånden på kogepladen i forhold til det enkelte lån. Derfor skal de dække 10 pct. af det eventuelle tab, som måtte være. Der skal selvfølgelig laves kreditværdighedsvurdering, for vi fjerner ikke hele risikoen. Men med statsgarantien fjerner vi meget af risikoen, så pengeinstitutterne ikke har meget risiko tilbage på de her ejendomme," siger Simon Kollerup.

Inden for den nærmeste fremtid vil lovforslaget blive fremsat. Inden vil ministeren drøfte med de politiske partier og søge opbakning for modellen. Men en bred aftale er målet.

"Jeg synes den her model er så god for vores landistrikter og er så afbalanceret i forhold til den finansielle sektor, at den fortjener bred politisk opbakning og det er det, jeg vil afsøge med partierne i Folketinget, og så bliver det fremsat som lovforslag inden ret længe," siger Simon Kollerup.