FinansWatch

EU's hjælpende hånd til realkreditten kan blive en stakket frist

Et lækket udkast af EU-Kommissionens forslag til nye Basel IV-krav byder bl.a. på en lempelse af kravene, som er til gavn for danske realkreditinstitutter. Men hvilken betydning lempelsen får i virkelighedens verden, er et åbent spørgsmål, påpeger økonom.

Basel-Komiteen, som står bag Basel IV-kravene, som EU-Kommissionen nu lægger an til at implementere i EU, har hjemme hos Bank for International Settlements, også kaldet "centralbankernes centralbank", i Basel. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Konturerne af nye kapitalkrav tegner sig, efter et udspil fra EU-Kommissionen er kommet ud til omverden.

Udspillet bunder i de såkaldte Basel IV-krav fra Basel-Komiteen. Kravene indfører først og fremmest et såkaldt gulvkrav, som vil sætte et minimum på, hvor meget kapital banker skal holde, når de tager udlån ind på bøgerne.

De tanker læner EU-Kommissionen sig kraftigt opad i det lækkede udspil, og Jonas Bjarke Jensen, managing economist hos Copenhagen Economist, der tidligere har regnet på konsekvenserne af Basel IV-kravene for bl.a. Finans Danmark, faldt da heller ikke ned fra sin stol, da han læste om udkastets indhold.

"Der er ikke noget superoverraskende," siger Jonas Bjarke Jensen.

Et enkelt, markant sted gør EU-Kommissionen dog en undtagelse fra gulvkravet. Det gælder realkreditudlån til private. Her indføres et væsentligt lavere gulvkrav. Det betyder, at Basel IV-kravene kapitalmæssigt vil ramme bl.a. danske realkreditinstitutter mindre hårdt.

Undtagelsen for realkreditudlån til private giver god mening, mener Jonas Bjarke Jensen – men ikke bedre mening, end andre undtagelser ville give.

"Ud fra en økonomisk betragtning har jeg aldrig set et argument for, at det skulle give mening at gøre lige præcis dén undtagelse. Man kan selvfølgelig sige, at det er meget fornuftigt, at kapitalkravene ikke stiger så voldsomt, og at låneomkostningerne dermed ikke stiger så markant for kunderne. Men det samme argument kunne man jo bruge på alle mulige andre udlån," siger han.

Lempelse udløber i 2032

Inden armene ryger helt i vejret rundt om i landets realkreditinstitutter, skal det nævnes, at undtagelsen ikke varer evigt. Ifølge det lækkede udkast vil EU-Kommissionen tillade et andet og lavere risikogulv for realkreditudlån til private frem til udgangen af 2032.

Jonas Bjarke Jensen påpeger, at udløbsdatoen kan få stor praktisk betydning, selvom den altså ligger over ti år ude i fremtiden.

"Det er helt klart en håndsrækning til den nordiske realkreditmodel, som har vist sig enormt robust med meget lave tab. Der er det aber dabei, at lempelsen er midlertidig. Omverden forventer, at man allerede i god tid er compliant med kommende kapitalkrav, så selvom lempelsen gælder frem til 2032, så kan realkreditinstitutterne jo ikke vente så længe med at leve op til de kommende krav," siger han.

Copenhagen Economics præsenterede i juni på bestilling fra Finans Danmark beregninger af, hvor hårdt Basel IV-kravene vil ramme den danske finanssektor. Dengang lød konsulenthusets estimat, at kravene ville føre til øgede kapitalomkostninger for finansvirksomheder, som ville øge låneomkostningerne for kunderne med 13 mia. kr. Ud af det beløb ville 2,5 mia. kr. ifølge beregningerne bunde i skærpede kapitalkrav for realkreditudlån til private.

Præcis i hvor god tid institutterne skal leve op til de kommende krav, er svært at sige med sikkerhed. Men Jonas Bjarke Jensen peger på, at man kan se på erfaringerne fra de såkaldte Basel III-krav, som blev indført i kølvandet på finanskrisen.

"Dengang så vi, at de banker, der var i stand til det, levede op til de nye krav allerede efter to-tre år. Og hvis banker ikke var i stand til det, så blev det af markedet set som et svaghedstegn. Denne gang er horisonten længere. Men spørgsmålet er, om og i hvilket omfang man som bank har lyst til at køre med lavere kapitalisering i realkreditten, end slutmålet tilsiger," siger han.

Rating eller ej

Et andet sted, hvor EU-Kommissionen har kurs mod at komme den europæiske banksektor en smule i møde, er, når det gælder virksomheder, som ikke har en ekstern kreditvurdering – såkaldte unrated corporates.

Basel-Komiteen har lagt op til, at udlån til den type virksomheder skal medføre betydelige skrappere kapitalkrav end virksomheder, som har en rating. I Europa er ratings ikke videre udbredte, og EU-Kommissionen foreslår, at der i en overgangsperiode frem til og med 2029 ikke stilles så kradse kapitalkrav til unrated corporates, som Basel-Komiteen ellers har lagt op til.

Lempelsen bunder i det førnævnte gulvkrav. Kravet tager udgangspunkt i distinktionen mellem standardmodeller og interne modeller. Ved standardmodeller kan man slå op i en tabel og se, hvilket kapitalkrav et udlån af en given størrelse til en given type kunde kaster af sig.

Ved interne modeller, som de største danske banker bruger, kan banker med Finanstilsynets velsignelse fastsætte egne risikovægte med henvisning til historiske tab på forskellige typer af kunder – jo lavere historiske tab, jo lavere risikovægt. Interne modeller resulterer som udgangspunkt i lavere kapitalkrav end standardmodeller.

Det nye gulvkrav betyder, at banker som udgangspunkt skal binde mindst 72,5 pct. af den kapital, som standardmodellen tilsiger – uanset hvad en intern model måtte komme frem til.

Fordi store virksomheder typisk er mere sikre end mindre virksomheder og dermed har lavere risikovægt, vil gulvkravet på 72,5 pct. ramme hårdest, når banker låner penge ud til store virksomheder.

"Med Basel IV sætter man forhindringer op for bankfinansiering for særligt store virksomheder. De er sikre og har lave risikovægte hos bankerne og bliver derfor hårdt ramt af gulvkravet. Når de så oven i købet for manges vedkommende i Europa ikke er ratede, så rammer Basel IV rigtig hårdt på den type virksomheder," siger Jonas Bjarke Jensen.

Han peger på, at tankerne ligger i naturlig forlængelse af andre bevægelser hos EU.

"Samtidig har EU arbejdet for, at kapitalmarkederne bliver mere åbne og tilgængelige, så virksomheder kan finansiere sig ad dén vej i stedet for med bankfinansiering. Og den tanke omfavner EU-Kommissionen yderligere med det, vi kan læse i udkastet."

Afviser dansk sektors ønske

Selvom EU-Kommissionen altså på et par punkter kommer bl.a. den danske finanssektor i møde, så er det ikke tilfældet på et markant område: Den såkaldte parallel stack-tilgang.

Finans Danmark har været blandt fortalerne for sådan en løsning. Den indebærer, at gulvkravet kun gælder for internationalt aftalte kapitalkrav og ikke for nationalt besluttede. Den ide har EU-Kommissionen tænkt sig at afvise, således at gulvkravet gælder på tværs af forskellige typer af kapitalkrav.

"Det var de signaler, der var blevet sendt på forhånd. Og der har været pres på EU-Kommissionen for at anlægge en single stack-tilgang," siger Jonas Bjarke Jensen.

EU-Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til implementering af Basel IV onsdag i næste uge. Derefter følger forhandlinger i og mellem Europa-Parlamentet og EU's medlemslande, inden forslaget bliver til virkelighed.

Lækket Basel-forslag peger på håndsrækning til dansk realkredit

Før nye Basel-krav: EU går stringent til værks når nye krav skal føres ud i livet 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs