FinansWatch

Nye tal: Boligudbuddet stiger fortsat

Antallet af boliger, der bliver sat til salg oversteg i uge 33 antallet af solgte boliger med 400 flere boliger, viser nye tal fra Boligsiden. Kærkommen udvikling, lyder det fra ejendomsmæglerkæde.

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Antallet af boliger til salg stiger, og i uge 33 blev der sat 400 flere boliger til salg, end der blev solgt.

Det viser nye tal fra Boligsiden, skriver ejendomsmæglerkæden Estate i en pressemeddelelse.

"Hvis boligmarkedet var en vulkan, ville man sige, at det havde været i voldsomt udbrud under det meste af Corona, men nu ser det heldigvis ud, som om vulkanen omsider har mistet pusten, og det er der grund til at være lettet over," udtaler Estates presseansvarlige, Thomas Hovgaard, i meddelelsen.

Ejendomsmæglerkæden forventer, at boligudbuddet vil fortsætte med at vokse, hvilket bør mindske nødvendigheden af politiske indgreb, lyder det:

"Hvis udviklingen havde fortsat længe endnu med et bragende boligsalg og stigende boligpriser, ville det kunne have skabt endnu større udfordringer med mangel på arbejdskraft i byggebranchen, hvor mange bolighandler traditionelt aktiverer høj omsætning. Samtidig ville politikerne før eller siden havde været nødsaget til at gribe ind," udtaler Thomas Hovgaard.

Boligejernes friværdi overstiger gælden 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs