FinansWatch

Mere end hver tredje bolig står til salg i højst en måned

Næsen hver anden ejerlejlighed og hvert tredje hus er solgt efter højst 30 dage, viser tal fra Finans Danmark.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Det går rigtig hurtigt på det danske boligmarked i øjeblikket, hvor flere boliger ikke når at være til salg i lang tid, før de er fjernet fra ejendomsmæglernes hylder.

Det viser en ny opgørelse fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor i Danmark.

Ifølge Finans Danmarks opgørelse havde 32 pct. af alle huse ligget til salg i højst en måned, da de blev fjernet fra ejendomsmæglernes hylder i maj. For ejerlejlighederne var det 44 pct.

For begge boligtyper er der tale om stigninger sammenlignet med samme måned i tidligere år.

I perioden 2016-2020 var det i gennemsnit 17 pct. af husene og 30 pct. af ejerlejlighederne, der nåede at være til salg i højst en måned.

Ifølge Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark, kan der være flere forklaringer på, hvorfor flere boliger end tidligere højst når at stå til salg i en måned.

"I nogle tilfælde skyldes det, at sælger ombestemmer sig og trækker salgsannoncen tilbage. Men typisk er det fordi, boligerne faktisk er blevet solgt," siger Ane Arnth Jensen i en pressemeddelelse.

Hun peger på, at huse og ejerlejligheder i dag har stået med et "til salg-skilt" i knap halvanden måned kortere tid end for et år siden.

"De kortere liggetider tyder på, at der er stor efterspørgsel efter boligerne, som derfor sælges hurtigere i dag end for et år siden," siger Ane Arnth Jensen.

I gennemsnit har huse stået til salg i 158 dage, inden de er blevet fjernet fra markedet i maj i år. Tilsvarende har ejerlejligheder stået til salg i 90 dage.

Det vil sige, at liggetiderne har været henholdsvis 40 og 45 dage kortere end for et år siden.

De kortere liggetider hænger fint sammen med boligudbuddet, der har været lavt hen over det seneste år.

Siden maj sidste år er antallet af huse og ejerlejligheder til salg faldet måned for måned. Men det er steget lidt igen i dette forår.

Tænketank: Boligboble er fake news

Boligpriserne fortsatte fremgangen i marts 

Mere fra FinansWatch

Banker frygter hvidvasksager med betalingsinstitutter i folden

Det er vanskeligt at navigere mellem betalingsloven og hvidvaskloven. Sådan lyder det fra Sydbank i kølvandet på en ny afgørelse om, at banken har brudt betalingsloven ved at afvise betalingsinstitut. Vejledning fra myndigheder er ikke nok, mener Gert Jonassen, adm. direktør i Al Bank. Styrelse ser ingen regelkollision.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs