
Ikke siden starten af den seneste finanskrise har de danske boligejere været bedre til at betale deres realkreditlån til tiden.
Det oplyser interesseorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.
Opgørelsen dækker over, at de danske boligejere i øjeblikket har omkring 1,4 millioner kroner i realkreditlån.
På godt 2500 af dem er der ikke betalt den ydelse, der skulle have været betalt ved udgangen af september sidste år.
Det svarer til, at mere end 99,8 procent af boligejerne i tredje kvartal har betalt ydelsen på deres realkreditlån til tiden. Det er den højeste andel siden marts 2008.
Ifølge Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, er der flere forhold, der har gjort det lettere for boligejerne at betale til tiden.
Blandt andet peger hun på, at efter renterne tog et lille hop i marts sidste år, så er de nu tilbage på samme lave niveau, som før Danmark lukkede ned.
"Og selv om ledigheden steg under forårets nedlukning, faldt den igen i løbet af efteråret. Begge dele er godt for boligejerne," siger Ane Arnth Jensen i pressemeddelelsen.
Historisk udvikling: I maj blev indlånsrenten for første gang negativ
Tilsynet giver Nykredit en række påbud for mangelfuld risikostyring