Valg til Forenet Kredits repræsentantskab møder igen kritik: "Som at slå i en dyne"

I år er der blevet afholdt to valg til repræsentantskabet i Forenet Kredit, der er hovedejer af Nykredit. Her blev det til et farvel til flere kritiske røster, som mener, at de er oppe mod ulige konkurrence. Nykredit og Forenet Kredit afviser urent trav, mens magtforsker peger på, at fortiden kaster skygger over foreningen: "Det er rigtig langt væk fra en bottom-up græsrodsbevægelse."

Foto: PR/Forenet Kredit

Kritikken har flere gange været skarp, når det gælder demokratiet eller manglen på samme i foreningen Forenet Kredit, der ejer 78,9 pct. af aktierne i landets største realkreditudbyder Nykredit.

Flere gange er valgene til repræsentantskabet blevet bebrejdet for at være udemokratiske, og sådan lyder det nu igen efter de to seneste valg – et for nylig i Syd- og Sønderjylland og et lige inden coronanedlukningen på Sjælland og Øerne.

Kritikken går grundlæggende på, at ansatte i Nykredit og Totalkredits partnerbanker er blevet opfordret til stemme og samle fuldmagter, så bestemte kandidater kan blive valgt ind.

"Det her var anden, men også sidste gang, for det er som at slå i en dyne. Det kan ikke betale sig at bruge mere energi på det."

Jens Balle, kandidat til Forenet Kredit i Syd- og Sønderjylland

"Det væltede ind med folk i blå jakkesæt. Jeg kan ikke bevise noget, men det lignede bestemt bankansatte," lyder øjenvidneberetningen fra Jens Balle, der for anden gang var kandidat i det Syd- og sønderjyske.

"Det her var anden, men også sidste gang, for det er som at slå i en dyne. Det kan ikke betale sig at bruge mere energi på det," fortæller Jens Balle, der er selvstændig erhvervsdrivende med en finansiel baggrund bag sig.

Mangler et oprør

I alt var 15 kandidater stillet op til pladserne for privatkunder i Totalkredit/Nykredit ved valget i Syd- og sønderjylland. Seks blev valgt, men blandt dem var ingen af de kritiske røster, som blev valgt ind i 2016. De seks medlemmer, der blev valgt, havde alle mellem 988 og 931 stemmer. Den kandidat, der fik flest stemmer, men uden at blive valgt, fik 222 stemmer.

Den opdeling i stemmerne er så markant, at der ifølge Jens Balle må være noget galt.

Der er konspirationer om et systematisk arbejde efter hvert eneste valg, men vi har aldrig kunnet konstatere nogen adfærd i strid med vedtægterne.

Louise Mogensen, adm. direktør i Forenet Kredit

"Nykredit er i gang med at tage magten tilbage. Sidste gang var alt det her med bidragsændringerne med til at starte et oprør, men nu er bidragene ikke steget, og børsnoteringen er udskudt, så det har været svært at starte samme interesse for valget som i 2016," fortæller Jens Balle.

Samme kritik kommer fra Jens Vesterbæk og to kandidater fra Sjælland, Christian Bjerre og Jens-Peter Hansen.

Jens Vesterbæk har siddet i repræsentantskabet siden 2016 sammen med tre andre, der alle havde et kritisk blik på Nykredit. Denne gang fik Jens Vesterbæk 220 stemmer, hvilket ikke var nok til at komme ind, ligesom hans tre meningsfæller også røg ud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc7b9oclj34c390ng2b80.jpg
Jens Vesterbæk

Da Jens Vesterbæk kom ind i repræsentantskabet for fire år siden, skete det efter massiv ballade om bidragssatser og børsnotering. Denne gang var der mere ro på.

"Jeg var godt klar over, jeg ikke ville blive valgt. Det har været helt håbløst," lyder det fra Jens Vesterbæk, der ligesom Jens Balle har en fornemmelse af, at bankerne i Totalkredit-samarbejdet samt Nykredit opfordrer sine ansatte, der har mulighed for at stemme til repræsentantskabsvalgene, til at gøre det – og at lægge stemmerne på en række anbefalede kandidater.

"Jeg har ikke dokumentation, men stærke indicier for det og har hørt det ad flere omgange," siger Jens Vesterbæk.

"Et historisk efterslæb"

Christoph Houmann Ellersgaard er assisterende professor på CBS og har i flere år undersøgt magteliten i Danmark og har i den forbindelse kigget nærmere på både bestyrelsen og repræsentantskabet i Forenet Kredit.

Han undrer sig ikke over, at valghandlingen i Forenet Kredit igen møder modstand.

"Man behøver ikke kigge særlig længe på repræsentantskabet i Forenet Kredit for at konstatere, at det ikke ligner et repræsentativt udsnit af folk, der har realkreditlån," siger Christoph Houmann Ellersgaard.

Han peger på, at i mange år levede Forenet Kredit – der indtil 2017 hed Foreningen Nykredit – en tilværelse, hvor medlemmerne var "aktivt afmobiliseret."

"Det giver et historisk efterslæb. Og når der så igen kommer kritik, der lugter af, at nogen har prikket nogen på skulderen, så går det hen og minder om det, der kaldes Oligarkiets Jernlov, hvor det er de få organiserede, der får lov at sidde i toppen og styre og manipulere i en retning, så nogle står tilbage med en følelse af ikke at blive hørt," siger Christoph Houmann Ellersgaard, der tidligere i sin forskning har identificeret formanden for Forenet Kredit, Nina Smith, til at tilhøre den danske magtelite.

Et kig på de øvrige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af repræsentantskabet rummer også personer med langt flere direktørtitler, end der vil kunne findes på en gængs villavej.

"Det er rigtig langt væk fra en bottom-up græsrodsbevægelse," pointerer Christoph Houmann Ellersgaard.

Et af problemerne med at samle spidserne fra forskellige erhverv i et repræsentantskab kan ifølge forskeren være, om de i virkeligheden kan skelne deres professionelle særinteresse fra det, som langt de fleste kunder i Nykredit/Totalkredit går op i.

"Der sidder ikke så mange med et helt almindeligt lån i et parcelhus eller et sommerhus, men hvad Nykredit gør, kan jo have superstore konsekvenser for dem," siger Christoph Houmann Ellersgaard.

Ingen drejebog

Andreas Pinstrup Jørgensen er adm. direktør i Tænketanken Demokratiske Erhverv og forfatter til bogen "Medejer, kunsten at overhale konkurrenterne gennem demokratisk ejerskab."

Direktøren for tænketanken – som Forenet Kredit er medlem af – peger på, at en grundlæggende udfordring ved et medlemsdemokrati er, at der næsten altid er uklarheder om, hvad et godt demokrati er.

"Der findes ikke en drejebog, så derfor famler mange efter at gøre det godt," siger han og henviser til, at der ofte opstår historier om, at en medlemsejet virksomhed er i krise, hvis der opstår uenigheder.

Men netop uenighed må ikke ses som en demokratisk fiasko, understreger han.

"Egentlig er det ret unikt, at vi har så stort et realkreditinstitut, der er ejet af kunderne. Og jeg synes også, at vi så, at da der virkelig var noget på spil, da der blev diskuteret børsnotering, så kom der gang i demokratiet," siger han.

Folk er ligeglade

Netop balladen tilbage i 2016 og roen nu er ifølge Jens Vesterbæk, der var kandidat i Syd- og Sønderjylland, en del af forklaringen på valgets udfald denne gang.

"Det kan godt være, vi kunne lykkedes med at få samlet 42.000 kritiske interessenter på Facebook dengang, men da var folk grebet af en stemning. Nu har folk glemt det igen og er åbenbart ligeglade,” siger Jens Vesterbæk, der erklærer, at han er ”helt færdig med Forenet Kredit”.

Modstanden mod ham og den fløj af private boligejere, som han repræsenterer, har været for massiv, mener han – både når det kom til at holde dem ude, og når de først var kommet i repræsentantskabet.

"Det har været en hård modstander, og de har brugt deres midler til fulde. Det er ikke, fordi der er sket noget ulovligt, de har bare brugt deres magt," siger Vesterbæk.

Han fortæller blandt andet, at selv når der har været stillet forslag om emner, der i hans øjne burde være fornuftige for alle parter – eksempelvis at repræsentantskabsvalgene kan laves online, eller at der skal være mulighed for suppleanter til repræsentantskabet – så har det været umuligt at komme igennem med.

Samme historie på Sjælland

Samme opfattelse har i øvrigt kandidater, der var stillet op til repræsentantskabsvalget på Sjælland, Øerne og Bornholm, der lige nåede at blive afholdt, inden landet lukkede ned på grund af corona. Også her var der et stort spring i stemmeantallet mellem dem, der blev valgt og dem der ikke gjorde.

Jens Peter Hansen stillede op til valget på Sjælland og endte med at få 200 stemmer. Han anser valget for at bære præg af nogle opfordringer til at få stemt bestemte typer ind i repræsentantskabet.

"Ellers ville stemmefordelingen ikke se ud, som den gør," siger Jens-Peter Hansen, der tvivler på, at ansatte i partnerbankerne har lyst til at lægge sig ud med ledelserne.

Desuden bærer coronasituationen nok også en del af skylden for udfaldet, mener han. Oprindeligt var der lagt op til en aften med indlæg og mad i forbindelse med stemmeafgivelsen, men den slags blev som bekendt begrænset i starten af marts. På Sjælland blev da også kun halvdelen af de mulige stemmer afgivet.

"Dem, der kom, var nok mestendels fra den finansielle sektor, men den gruppe, der ser det som en mulighed for at få en hyggelig aften, har nok mere holdt sig væk. Og det var da ærgerligt, for det var nok her, vi skulle have hentet stemmerne," siger Jens-Peter Hansen.

Christian Bjerre var den kandidat med flest stemmer, der ikke blev valgt.

"Når jeg ser på stemmerne, så er det tydeligt, det er opdelt. Vi er nogle, der haft ca. 200 stemmer til fordeling på den ene side, mens fem kandidater har fået resten. Jeg har flere gange overvejet at skrive et indlæg om, hvordan det her kan kaldes en demokratisk forening," siger Christian Bjerre og bemærker, at da der blev afholdt valg til repræsentantskabet for Sjælland og Bornholm i 2016, var langt færre stemmer nødvendige for at blive valgt.

Mellem 92 og 100 stemmer fik de indvalgte repræsentantskabsmedlemmer tilbage i 2016.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc7b60voyrptw18t9s71qz.jpg
Sådan så der ud på valgmødet til Forenet Kredits repræsentantskab i Roskilde d. 10. marts. Godt halvdelen af de, der havde meldt sig til at stemme på Sjælland og øerne, mødte op. Foto: Christian Bjerre.

"Jeg har vel personligt snakket med mindst 300 personer om at stemme," siger Christian Bjerre, der med sit stemmetal på 238 fik over det dobbelte af, hvad den kandidat, der i 2016 fik flest stemmer, opnåede.

Christian Bjerre var selv fysisk til stede ved valgmødet i Roskilde d. 10. marts. Derudover var der mulighed for at stemme i Slagelse, Nykøbing Falster og Rønne.

Valg medfører konspirationer

I Nykredit afviser pressekonsulent Mikkel Svane-Hansen, at koncernen kender noget til et arbejde fra hverken Nykredits eller Totalkredits side for at få bestemte kandidater valgt.

Adm. direktør i Forenet Kredit, Louise Mogensen, afviser også i en mail til FinansWatch at kende noget til sagen.

"Der er konspirationer om et systematisk arbejde efter hvert eneste valg, men vi har aldrig kunnet konstatere nogen adfærd i strid med vedtægterne. Jeg synes, at en sådan anklage fortjener at bliver understøttet af fakta."

På spørgmålet om, hvorvidt Nykredit laver et systematisk arbejde for at få bestemte kandidater valgt, svarer Louise Mogensen.

"Jeg kan ikke svare på deres vegne, og det er i øvrigt deres egen vurdering. Det står alle frit for at støtte de kandidater, de ønsker."

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc7b9ocak9rp31k6ugs1r0.jpg
Louise Mogensen

Hun understeger, at det er hendes indtryk, at alle kandidater har ført valgkamp, søgt støtte og gjort opmærksom på deres kandidatur, og at man godt kan blive valgt uden at tilhøre en bestemt fløj eller hold. Hvorfor de kritiske røster ikke blev valgt ind i samme omfang som i 2016, har hun ikke et konkret svar på.

"Det er svært at sige andet, end at medlemmerne har stemt, og dem med flest stemmer blev valgt. Jeg er i øvrigt ikke enig i, at nogen kandidater er kritiske og andre ukritiske, da alle kandidater har ført en aktiv valgkamp."

Var deltagelsen tilfredsstillende?

"I år var et særligt svært år på grund af covid-19. Vi havde selvfølgelig gerne set en større valgdeltagelse. Det er derfor, vi generelt kører TV-kampagner for at få flere til stemmeboksene. Alle stemmeberettigede får desuden en personlig opfordring i deres E-boks."

Andreas Pinstrup Jørgensen fra Tænketanken Demokratiske Erhverv peger på, at der for næsten alle medlemsdemokratier er rum til forbedring. I Forenet Kredit er der valgt en model for medlemsdemokrati, der kræver en høj grad af involvering og tilstedeværelse for at træffe beslutninger, mener han.

"Forenet Kredits model befinder sig helt klart i den ene ende af skalaen, hvor man ønsker en oplyst samtale. På den anden side står ønsket om at få en stor gruppe involveret," siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han peger på, at flere sikkert vil deltage, hvis valgene eksempelvis foregik digitalt. Men det har også sine udfordringer.

"Vi har også set eksempler på digitale valg, hvor det bare er de ti øverste placerede på listen, der får et højt stemmetal," siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Flere oprørske kunder fra Nykredit-ejer tabte valget

Forenet Kredit fortsætter rabatmodel trods udbytte-"forbud" fra Finanstilsynet