FinansWatch

Nykredit-ejer bakker udskydelse af udbytte op

Forenet Kredit, der ejer 78,9 pct. af Nykredit, bakker beslutningen om at udskyde årets udbytte op.

Nina Smith, formand i Forenet Kredit. Foto: Benjamin Nørskov/ERH

Coronakrisen betyder, at landets største realkreditudbyder, Nykredit, mandag aften meldte ud, at årets planlagte udbyttebetaling bliver i selskabet.

Den beslutning bakker Forenet Kredit, der ejer 78,9 pct. af Nykredit, op om, fremgår det af en meddelelse.

"Det er tumultariske tider, og det er netop nu, samfund og kunder skal kunne regne med os. Selv om Nykredit-koncernen er meget velkapitaliseret, støtter vi op om at udskyde udbyttebetalingen. Vi er som ejere klar til at gøre alt, hvad det kræver, for at Nykredit og Totalkredit kan støtte samfundet gennem krisen," skriver formand i Forenet Kredit, Nina Smith.

Hun understreger, at foreningens formål er at være til gavn for kunderne i både gode og svære tider.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere