FinansWatch

Rekordstore låneomlægninger henover sommeren

De danske boligejere har omlagt realkreditlån for rekordmange penge de seneste måneder.

Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

De danske boligejere har opsagt lån for rekordhøje 178 milliarder kroner ved udgangen af juli, og dermed har danske boligejere omlagt realkreditlån for rekordmange penge de seneste måneder.

Samlet set er der blevet opsagt lån for 178 milliarder kroner ved den seneste termin, der udløb 31. juli.

Det slår den tidligere rekord fra 2005, hvor der blev opsagt lån for 127 milliarder kroner. Det oplyser Nordea.

De mange omlægninger skyldes, at renterne er faldet de seneste måneder, hvilket har gjort det attraktivt at få et andet lån til en lavere rente.

"Vi har haft voldsomt travlt den seneste måned og har det stadig. For selv om boligejerne har fået deres papirer på plads, så er der stadig en hel del arbejde bag kulisserne," siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.

"Og hvis renten fortsætter ned, går der formentlig ikke mange uger, før den næste konverteringsbølge begynder at bygge sig op," siger hun i en skriftlig kommentar.

Trods låneomlægninger og øget udlån falder indtægterne hos Nordea Kredit

To realkreditselskaber halter bagud mens andre vokser

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere