FinansWatch

Bidragskritikere opretter eget ankenævn: "Vi vil have finanssektorens fingre ud"

Finanssektoren sidder tungt på ankenævnene på bank- og realkreditområdet, som derfor slet ikke er neutrale. Det mener interessentforeningen Fair Bidragssats, der nu opretter eget ankenævn, som den allerede nu erkender ikke vil blive taget seriøst. Forbrugerrådet har sagt nej til deltagelse.

Chresten Ibsen, formand for Fair Bidragssats Foto: PR

Når forbrugere klager over deres bank eller realkreditinstitut hos Pengeinstitutankenævnet eller Realkreditankenævnet, er der ikke er tale om neutrale, objektive afgørelser, som ellers er formålet.

For selv om nævnene har en højesteretsdommer som formand og har medlemmer udpeget af Forbrugerrådet Tænk, betyder den blotte tilstedeværelse af medlemmer udpeget af lobbyorganisationen Finans Danmark, at nævnene reelt ikke er uafhængige.

Det er i hvert fald holdningen hos den kritiske interessentforening Fair Bidragssats. Derfor opretter foreningen tirsdag sit eget ankenævn – Nævnet Boligaffairs.

"Det handler om at sikre boligejerne repræsentations, og samtidig vil vi gerne have finanssektorens fingre ud. Derfor opretter vi boligejernes eget uafhængige nævn," siger Chresten Ibsen, formand for Fair Bidragssats, som oprindeligt opstod, da sagen om bidragsstigninger hos Nykredit rasede.

Tre medlemmer

Nævnet Boligaffairs vil blive finansieret af Fair Bidragssats det første års tid, fortæller formanden, og det vil få tre medlemmer – en boligøkonomisk ekspert, en boligjuridisk ekspert og en byggesagkyndig (se navne i faktaboks).

Formålet er ifølge foreningen, at utilfredse boligejere, som mener, at de af den ene eller anden grund er blevet uretfærdigt behandlet af deres realkreditselskab, kan få prøvet deres sag i nævnet.

Nævnet vil så foretage en vurdering af, om klagen har substans, og herefter lave en udtalelse om sagen. Endelig vil nævnet hjælpe med, hvor klageren skal gå videre med klagen.

"I dag er det et problem, at det koster penge at klage, og samtidig oplever vi ofte, at folk bliver sendt rundt fra ankenævn til ankenævn i et system, som er svært at gennemskue for almindelige mennesker," siger Chresten Ibsen og fortæller, at foreningen oplevede dette gang på gang i forbindelse med bidragsstigningerne i Nykredit.

Umiddelbart er der dog ikke lagt op til nogen besparelse for kunderne, eftersom det af Fair Bidragssats' hjemmeside fremgår, at det vil koste 800 kr. at indsende en klage til Boligejernes Nævn – dog kun 200 kr. for medlemmer af Fair Bidragssats. Det sidste beløb er det samme, som det koster at klage til de to nuværende nævn, hvor gebyret i øvrigt tilbagebetales, hvis klageren får fuldt medhold.

Uafhængighed eller ej

I kalder det et uafhængigt nævn – men det bliver det vel lige præcis ikke, hvis der ikke er repræsentanter fra sektoren?

"Det er uafhængigt på den måde, at det består af uafhængige boligejere, som ikke er fedtet ind i finanssektoren," siger Chresten Ibsen, men tilføjer så:

"Det er i hvert fald et kraftigt skridt i den modsatte retning af de nuværende nævn."

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er naturligt og fair, at finanssektoren er en del af ankenævnene, når de nu er part i sagerne, svarer formanden ikke direkte:

"Vi kommer ikke til at afgive retligt afgørelser, men vi kommer til at give nogle udtalelser, som man kan tage med videre, og som vil være retvisende for, om der noget i klagen eller ej. Hvis en boligejer får et nej fra det nye nævn, så kan de regne med, at det passer."

Forventer du, at der kommer mange afvisninger fra nævnet?

"Jeg kan ikke sige, hvordan det kommer til at fungere, men om ikke andet kan det tage luften ud af ballonen for sektoren, så kun sager med substans kommer videre i ankenævnet."

Forskel på land og by

Fair Bidragssats ønsker med det nye ankenævn også, at der kommer et andet perspektiv på klagesagerne end det, der møder forbrugerne i de nuværende ankenævn.

"Som almindelig boligejer kan man godt være bekymret for, om de finansfolk, der sidder i nævnene, overhovedet har en føling med boligejernes hverdag," siger Chresten Ibsen og fortsætter:

"Det handler om kulturforskelle. For hvis man sidder i København og har et godt, vellønnet job, som folk, der sidder i nævnene, har, så har de ikke det store indblik, hvordan hverdagen er ude i for eksempel Lemvig. Det tror jeg betyder noget for forståelsen for konsekvensen af bidragsstigningerne, og det er ikke sikkert, at man forstår det, hvis man tilhører den intellektuelle elite," siger Chresten Ibsen.

Det lyder nærmest som et politisk projekt?

"Ja, det kan du godt kalde det. Det er i hvert fald lige så meget et signal til politikerne, som ikke har gjort noget, siden konkurrencerapporten kom," siger han med henvisning til den rapport, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremlagde i sensommeren med anbefalinger til at fremme konkurrencen på realkreditområdet.

Men de nuværende ankenævn træffer jo afgørelser på baggrund af lovgivningen – hvad har forskellen mellem københavnere og hverdagen i Lemvig med det at gøre?

"Oven på de sager, der har været på området de sidste to år, er tilliden ikke særlig stor til de eksisterende klageinstanser, og det er den mistillid, som vi opfylder en efterspørgsel fra."

Men i den enkelte sag er det vel lige meget, hvor klageren bor? Det handler vel om, hvorvidt reglerne er fulgt?

"Enig, det gør det. Men nogle gange, som vi har set, er det ikke alle eksisterende regler, som tilgodeser tilstrækkeligt mange. Og hvis vi kan se på nogle klager, at der er nogle ting, som ikke fungerer, så kan vi reagere på det ved at gå ind i sagen eller skrive til ministeren."

Kan give luft for frustrationer

De nuværende ankenævn er godkendt til at behandle klagesager, men de afgørelser, som de træffer, er bankerne og realkreditinstitutterne ikke forpligtet til at følge.

Klagere, som har fået ret i nævnene, kan dog i visse tilfælde få afgørelsen tvangsfuldbyrdet over for banken eller realkreditinstituttet. Desuden kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på forbrugerens anmodning indbringe en sag for domstolene på forbrugerens vegne, hvis sagens afgørelse eller et indgået forlig ikke efterleves af selskabet.

Når det gælder Nævnet Boligaffairs, er der tale om et rent privat foretagende uden nogen sanktionsmuligheder.

Spørger man Chresten Ibsen vil opgaven for nævnet i første omgang da også mest være af rådgivende karakter over for klagerne.

"Jeg tror ikke, at branchen vil tage nævnet alvorligt. Jeg tror ikke, at vi vil blive behandlet anderledes, end vi er blevet det indtil nu, men det er så en frustration, vi kan få luft for nu. Vi har ikke nogen intentioner om at blive taget seriøst. Branchen vil sikkert bare blive sure."

Men er det så ikke omsonst, når I heller ikke har nogen sanktionsmuligheder?

"Det vil jeg lade være op til de tre medlemmer, som også får mulighed for at påvirke nævnets fremtid. Men nu har vi i hvert fald sat projektet i søen, og så må vi se, hvad der sker."

Tænk takkede nej

Som nævnt er Forbrugerrådet Tænk en del af Pengeinstitut- og Realkreditankenævnet, men ifølge Fair Bidragssats er forbrugervagthunden ikke nok til at sikre objektivitet.

Og selv om foreningen i øvrigt respekterer Forbrugerrådets arbejde, så er der områder, hvor de to forbrugerforkæmpere ser forskelligt på tingene. Ifølge Chresten Ibsen gælder det for eksempel polstringskrav til finanssektoren, som Forbrugerrådet ifølge Chresten Ibsen tager for givet modsat Fair Bidragssats.

Når det er sagt, er netop Forbrugerrådet blevet spurgt, om det ville have en plads i Nævnet Boligaffairs. Men det takkede Forbrugerrådet nej til, fortæller seniorøkonom i rådet, Morten Bruun Pedersen:

"Vi synes ikke, at der behov for et nyt nævn. Hvis et ankenævn skal have effekt, skal branchen bakke op om det," siger han til FinansWatch og fortæller, at han mener, at de nuværende nævn er uafhængige.

"Jeg skal ikke sige, at der ikke er noget, der kan gøres bedre, men vi synes, at ankenævnssystemet er noget, vi skal bakke op om. Hvis man sidder og behandler sager, skal det have effekt. Hvis ikke branchen er med i det, kan det godt være nemmere at blive enige, men hvad får vi ud af det?" siger han og tilføjer:

"Det kan selvfølgelig godt være, at nogen får en afgørelse, som man synes er træls. Men vi kan jo ikke lave en afgørelse, hvor der ikke er opbakning i lovgivningen. Så er det lovgivningen, der skal laves om."

Endelig pointerer Morten Bruun Pedersen, at han er uenig med Fair Bidragssats, når det gælder foreningens opfattelse af, at medlemmer af de nuværende ankenævn ikke har føling med, hvad der sker provinsen, og at nævnene er elitære.

"Nej, det kan jeg ikke følge. Nogle af bankerne i ankenævnet er fra Lopi (foreningen Lokale Pengeinstitutter, red.), og vores egne medlemmer bor alle mulige steder."

Branche afviser kritik

Spørger man finanssektoren, mener den ikke, at der knas med objektiviteten i de nuværende ankenævn, eller at der er behov for et nyt.

"Boligejerne kan have fuld tillid til de ankenævn, vi har i dag har sammen med Forbrugerrådet Tænk," siger viceadministrerende direktør i Finans Danmark, Ane Arnth Jensen.

Tror du, at dine medlemmer vil rette sig efter, hvad Fair Bidragssats' ankenævn udtaler?

"Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg henholder mig til, at vi har ankenævn, som forbrugerne kan have tillid til."

Bidragskritikere tilfredse med Nykredit-aftale

Oprørsforening i ekstase efter Nykredit-melding: "Min puls kan næsten ikke holde til det"

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere