FinansWatch

Boligejere får rentefri lån som skal betale skattestigning

Skattestop på boliger kommer i praksis til at virke ved, at boligejerne får rentefri lån af kommunen.

huse til salg ejendomsmægler realkreditten realkredit realkreditobligationer
Foto: AXELSEN SANNE VILS

Landets boligejere kommer ikke umiddelbart til at mærke det, hvis grundskylden i deres kommune stiger de kommende år.

Tirsdag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der omhandler overgangsperioden frem til 2021, hvor nye boligskatteregler skal træde i kraft.

Det er en første udmøntning af det forlig om boligskatter, som blev indgået i maj sidste år.

Lovforslaget indeholder en ordning, hvor eventuelle stigninger i grundskylden ikke kommer til at øge boligskatten nævneværdigt for den enkelte boligejer.

I praksis vil alle boligejere, der oplever en stigning på mere end 200 kroner årligt, få et lån hos deres kommune.

Lånet går til at betale grundskyldstigningen med, og det er rentefrit.

Det skal først betales tilbage, når boligen skifter ejer - eller i 2021, hvis ejeren gerne vil have gælden ud af verden der.

For at lette administrationen er der tale om en tvungen ordning, men det mener bankernes og realkreditinstitutternes brancheforening ikke er nogen god idé.

"Vi synes principielt, at det er bedst, at man har mulighed for at betale skat løbende," siger Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i FinansDanmark.

Han bakkes op af Dansk Ejendomsmæglerforening, der også undrer sig over, at gælden ifølge forslaget som udgangspunkt følger boligen.

Det kan betyde, at man som køber risikerer at hænge på sælgers lån til kommunen, medmindre man har husket at gøre skødet betinget af, at sælger har indfriet den.

Boligskatteforliget er en aftale mellem regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale.

Forsiden lige nu

Storbank sælger seks cityejendomme i København

I en trecifret millionhandel har Jyske Bank aftalt at sælge seks københavnske ejendomme, som blev sat til salg i marts, erfarer EjendomsWatch. Den obligatoriske tilbudspligt til ejendommenes lejere er dog en joker i transaktionen. Topchef Anders Dam sendte selv salgsprospektet ud på Twitter. Køber udbygger sin milliardportefølje.

Rasmus Jarlov - en mand uden filter

Danmarks nye erhvervsminister har både inden for borgens mure og i offentligheden gjort sig bemærket som en kontroversiel person, der ikke går af vejen for en politisk fejde, et privat opgør med kendis-kæresten på nettet eller en vild dans for åben skærm. Spørgsmålet er, om han får en meget kort karriere som minister.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere