Finanstilsynet har med en ny vejledning om beregning af solvensbehov skabt røre i sektoren. Der er opstået uenighed med realkreditinstitutterne omkring nogle særlige forhold, som de og ingen andre skal leve op til.

Fremover skal realkreditinstitutterne oplyse deres forventede tab på rentetilpasningslån, hvis renten stiger henholdsvis 2, 4 og 5 %. Oplysningerne skal gives både for private og erhverv, og det er oplysningerne om erhverv, der er stridens kerne.

Stridens kerne

For realkreditinstitutterne giver det problemer på to fronter.

For det første er det fagligt et problem at opgøre forventede tab for erhverv. Økonomernes indvending er, at der ikke findes pålidelige data hertil.

For det andet skaber oplysningskravet en forskelsbehandling i forhold til både udenlandske pengeinstitutter og de danske banker, som ikke skal levere tilsvarende opgørelser.

Realistisk og relevant for private

Koncerndirektør i Nykredit, Søren Holm, påpeger, at dataene på de private udlån er tilgængelige, og det er relativt enkelt at levere oplysningerne.

”Det er positivt at vi har en debat om rentetilpasningslån for hr. og fru Jensen. Og jeg synes, det er helt naturligt, at vi giver svarene på det, der er virkelig interessant – også for politikerne. Nemlig, hvordan påvirker en rentestigning ejerboligsektoren,” siger Søren Holm.

Matematisk kan det lade sig gøre. Til gengæld nærmer det sig øjensynlig gætværk, hvis realkredittens tilsvarende tabsrisici for erhverv skal opgøres.

Beskeden værdi for erhverv

”Hvordan en rentestigning påvirker de forskellige erhverv er vanskeligt at have en holdning til. Det er meget omfattende og detaljeret i forhold til den viden, vi de facto har. Vurderingerne kræver så mange subjektive forudsætninger, at værdien af oplysningerne må antages at være meget beskeden,” siger Søren Holm.

Baggrunden er, at en rentestigning formodentlig vil være forårsaget af en række samfundsforhold, der påvirker erhvervene endnu mere end omkostningerne til renter på realkredit. Desuden bærer bankerne traditionelt den ”yderste” og mest risikobetonede del af lånene. Det vil således være bankerne, der først lider tab, men de skal ifølge Finanstilsynet ikke levere tilsvarende oplysninger.

Forskelsbehandling

Denne forskelsbehandling er netop den anden indvending fra Søren Holm.

”Det skaber en forskelsbehandling, som jeg egentlig troede, vi var på vej ud af,” siger han.

Særlige forhold for realkreditinstitutter

Formodentlig har Finanstilsynets krav baggrund i den politiske debat om specielt et-årige rentetilpasningslån på ejerboligmarkedet.

”Instituttet skal specifikt forholde sig til den forøgede risiko, der er forbundet med den del af udlånsporteføljen, hvor låntager er udsat for en renterisiko, der kan påføre instituttet en øget kreditrisiko. Der skal tages særskilt højde for risiko på rentetilpasningslån i solvensbehovsopgørelsen,” hedder det i vejledningen.

Realkreditinstitutterne skal således opgøre deres forventede tab på rentetilpasningslån ved rentestigninger på hhv. 2, 4 og 5 %. Der skal tages hensyn til de aktuelle lånevilkår herunder afdragsfrihed, og opgørelsen skal opdeles efter ejendomskategori, hvor erhverv er medtaget.

Ejendomskategorier private: Ejerboliger, fritidshuse.

Ejendomskategorier erhverv: Støttet byggeri til beboelse, private beboelsesejendomme til udlejning, industri- og håndværksejendomme, kontor- og forretningsejendomme, landbrugsejendomme, ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, andre ejendomme

Hent hele Finanstilsynets vejledning her.