Realkreditrådet: Boligmarkedet stadig fastfrosset

Selvom august bød på det største antal lånetilbud siden årsskiftet, er det stadig på et lavt niveau, der viser, at boligmarkedet er frosset fast, vurderer Realkreditrådet.
RITZAU FINANS

"Realkreditinstitutterne har i august fået flere anmodninger om lånetilbud end i tidligere måneder i 2011. Det er positivt, men det ændrer ikke på, at vi stadig har et lavt antal lånetilbud i forhold til sidste år. Boligmarkedet er fastfrosset, og danskerne sparer op på grund af den økonomiske afmatning og usikkerhed om familiens jobsikkerhed og økonomi. Det giver få henvendelser om lån samtidigt med, at der ikke er mange konverteringer for øjeblikket," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, onsdag i en meddelelse..

I august blev der givet 16.262 tilbud om realkreditlån til private og erhverv, hvilket er 3700 flere end i juli og det største antal i 2011. I 2011 er der indtil videre givet 13.794 lånetilbud i gennemsnit om måneden mod 26.000 i 2010.

(Ritzau Finans)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også