FinansWatch

Realkreditbranche raser mod Finanstilsynet

Branchen er utilfredse med Finanstilsynet krav om grundigere analyser af risikoen ved en rentestigning.

Finanstilsynet forvrider konkurrencen med skærpede krav til ligegyldige opgørelser over konsekvenserne for realkreditinstitutterne ved en rentestigning. Sådan lyder skudsmålet fra realkreditbranchen i dagens udgave af Børsen.

På grund af danskernes mange rentetilpasningslån og forventningen om, at renten før eller siden vil stige, vurderer Finanstilsynet, at en rentestigning udgør en væsentlig risiko for realkreditinstitutterne og har derfor indskærpet reglerne for, hvordan selskaberne skal opgøre deres kapitalbehov.

Forskellige krav

”Hvis man begynder at stille forskellige krav, så forvrider man konkurrencen. Det bryder med, at reguleringen skal være ens for alle. Det er ikke rimeligt, at realkreditten skal underlægges skærpede krav i forhold til pengeinstitutter eller udenlandske realkreditinstitutter,” siger Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit, til Børsen.

Også vicedirektør i Realkreditrådet, Jan Knøsgaard, er kritisk.

”Vi er utilfredse med, at arbejdet pludseligt skal gøres langt mere bureaukratisk. Vi mener ikke, at det bidrager med noget, som man ikke allerede ved i forvejen,” siger han til avisen.

Afviser kritik

I Finanstilsynet afviser man kritikken:

”Vi mener, at det er helt naturligt, at de forholder sig til renterisikoen i deres overvejelser og vurderinger af solvensbehovet. I lyset af det meget lave renteniveau og den udbredelse de her lån har fået, er det nødvendigt,” siger vicekontorchef Morten Harpøth Johansen til Børsen.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs