Øde, nyopførte boligområder og titusindvis af mennesker, der må flytte efter tvangsauktion og social deroute.

Det er sket i Irland, og det kan også blive en realitet i Danmark.

Det mener en af landets mest respekterede finansmænd, topchef Lars Rohde fra ATP, der har ansvaret for at investere 400 mia. kr. af danskernes pensionsopsparinger.

Situationen kan opstå, hvis der sker et sammenbrud i et euro-land - det frygter stadig flere vil ske - eller der kommer pres på kronen samtidig med, at realkreditsektoren holder storudsalg af 1.300 mia. kr. i etårige rentetilpasningsobligationer.

Risikerer "lille Irland"

»Hvis vi får en valutakrise, eller der sker det, at renten af den ene eller den anden grund kommer væsentligt højere op end i den seneste halve snes år, kan vi risikere at få et "lille Irland", hvor det godt kan være, at det er den enkeltes problem at betale for deres lån. Men der er en masse husstande, som ikke kan betale. Så bliver det et problem for banker og realkreditinstitutter, og så har du pludselig en meget alvorlig nationaløkonomisk situation,« siger Lars Rohde om scenariet, der faktisk opstod i 2008, da Nationalbanken støtteopkøbte realkreditobligationer for et milliardbeløb.

I forhold til dengang skal der nu sælges for et tre til fire gange så stort et beløb ved den etårige rentetilpasningsauktion før årsskiftet, som Lars Rohde frygter.

»Jeg er gammel nationalbankmand, og det løber mig koldt ned ad af ryggen ved tanken om, at lån for 1.300 mia. kr. skal refinansieres i løbet af meget kort tid, og du så f. eks. får en valutakrise rullende ind over dig samtidig.«

Lavere flekslåneloft

En løsning kan ifølge Lars Rohde være at sænke låneloftet for etårige rentetilpasningslån fra de nuværende 80 pct. til 60 pct. Ikke for at mindske tiltrækningen ved de billige lån, men snarere for at sikre, at obligationerne bliver sikrere og derfor er lettere at sælge til de investorer, banker og pensionskasser, der typisk er køberne.

»Den eneste måde, man kan undgå den type pres på, er ved at gøre systemet ekstremt stabilt og robust. Det kan gøres ved at lade flekslånene ligge i nogle særlige hjørner, der teknisk set hedder kapitalcentre. Her kan man kun låne op til 60 pct. og ikke 80 pct.«

Det vil ifølge ATP-chefen sikre, at netop disse obligationer er ekstremt sikre, og ved finansielle krise har det vist sig, at der bliver en »flugt mod kvalitet, fordi alle investorerne søger derhen, hvor de synes, at risikoen er mindst.«

Risikoen ved det nuværende system er ifølge Lars Rohde så stor, at det overskygger de problemer et lavere låneloft måtte give for de hundredtusinder af danskere, der har et flekslån:

»Det, der interesserer mig, er ikke, om det er sundt for den enkeltes privatøkonomi eller ej. Det må folk selv tage sig af. Det, der plager mig, er en systemisk risiko. Altså det forhold, at du kan sætte hele det finansielle system under pres. Så kan vi komme i en 2008-situation igen.«.

Bekymret chef

Også obligationschef Peter Mosbæk fra LD Invest, der investerer for bl. a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er bekymret for de mange flekslånsobligationer, som skal sælges på en gang.

»Problemet er, at man funder 30-årige lån med etårige obligationer. Så længe alting ser godt ud, er det fint nok. Men det kan også gå grueligt galt,« siger han, der tror på, at staten og Nationalbanken vil have en vis chance for at redde salget af realkreditobligationerne.

Men det er bare ikke nogen god måde at gøre det på.

»Staten kan måske redde det, så længe det bare er bankerne, der bliver stillet spørgsmål ved og ikke hele Danmark. Men det er bare ikke den optimale måde at bygge et realkreditsystem på, for så kan staten ligeså overtage realkreditfinansieringen.

« Længere løbetid Ifølge Peter Mosbæk kan det være en god ide at sænke låneloftet, så der ligger mere sikkerhed bag rentetilpasningslånene.

Han mener dog, at en længere løbetid på lånene vil være det bedste.

»Jo mere sikkerhed, jo bedre. For man vil se på obligationerne og spørge, om de er ligeså sikre som statsobligationer. Det var de ikke i 2008. Men igen er det svært at sige, for næste gang det går galt, kan der være helt andre årsager til, at det går galt. Jeg vil dog foretrække, at man arbejder hen mod en løsning, hvor løbetiden for de udstedte obligationer forlænges. Det vil mindske det årlige re-finansieringsbehov.«.

Øget sårbarhed

Også nationalbankdirektør Nils Bernstein har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over den store refinansiering af rentetilpasningslånene og han har også nævnt et lavere låneloft som en løsning. Han er også bekymret for kundernes rentefølsomhed:

»Vi har haft glæde af, at flekslånsrenten er lav. Problemet er, hvis folk vænner sig til den lave rente og indretter deres privatøkonomi derefter. Det gør dem sårbare,« lød det fra Nils Bernstein for få uger siden til Finansrådets årsmøde.

Realkreditten samler kamptropperne

Bendtsen: Barnier anerkender dansk realkredit

Flertal vil begrænse brug af flekslån