Beltoft: Basel-udspil er en nødløsning

Det netop offentliggjorte udspil fra Basel-komiteen holder en spinkel hånd under den truede danske realkredit. Men det er langt fra den optimale løsning, mener direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, der fortsat vil arbejde for at påvirke EU-Kommissionen.

En nødløsning.

Sådan betegner direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, Basel-komiteens netop offentliggjorte udspil. Her bliver det danske realkreditsystem til en hvis grad fredet, fordi Danmark kan gemme sig under en undtagelse, der gælder lande med lav statsgæld. Undtagelsen betyder, at realkreditobligationerne alligevel må udgøre mere end 40 pct. af bankernes likvide aktiver.

”Det er da positivt, fordi det hjælper os med, at pengeinstitutterne i Danmark kan få lov til at holde en større mængde realkreditobligationer. Men det er lidt en nødløsning,” siger Karsten Beltoft til FinansWatch.

Fortsætter kampen

Derfor vil han fortsat kæmpe for at påvirke EU-Kommissionen, når den skal omsætte Basel-komiteens udspil til lovgivning.

”Vi vil arbejde for, at man bedømmer, om et værdipapir er likvidt eller ej ud fra nogle markedsmæssige kriterier – hvor mange cirkulerende er der, hvor nemme er de at omsætte, hvor stort er prisspændet mellem købs og salgskurserne. I stedet for at måle det på, hvem der har udstedt det,” siger han.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er enig i, at Basel-komiteens udspil i er den bedste for Danmark.

"Undtagelsen er ikke den foretrukne danske løsning, men det er den bedst mulige i Basel-komitéen. Undtagelsen åbner op for, at vi i Danmark – givet vores lave statsgæld – vil kunne anvende realkreditobligationer som likvide aktiver," siger han i en pressemeddelelse. Læs mere her:

Lav statsgæld kan redde dansk realkredit

Stadig stor usikkerhed om danske realkredit

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også