FinansWatch

RD: Danske Banks renteløfte for privatkunder gælder ikke for os

Kunder i Realkredit Danmark skal betale for at have penge stående, mens Danske Banks kunder friholdes for negative renter. Der er forskel på bank og realkredit, siger RD's direktør Carsten Nøddebo til FinansWatch.

Danske Bank-topchef Thomas F. Borgen har flere gange fastslået, at private kunder ikke skal betale negative renter. Det skal de dog i Realkredit Danmark.

Danske Banks topchef, Thomas F. Borgen, har flere gange fastslået, at banken vil friholde danske privatkunder for negative renter. Men det gælder ikke boligejere, der er kunder i Danske Bank-ejede Realkredit Danmark, som skal betale ved kasse ét, hvis de har penge stående i forbindelse med låneomlægning. Bank og realkredit kan ikke sammenlignes, forklarer RD’s direktør til FinansWatch.

Mens Danske Banks topchef Thomas F. Borgen klart og tydeligt har erklæret, at privatkunderne i Danmarks klart største bank ikke skal udsættes for at skulle betale for at have penge i banken, så forholder det sig anderledes for kunderne i bankens realkreditselskab.

Men det mener RD-direktør er helt naturligt.

Som beskrevet tidligere i dag i artiklen Realkreditselskaber sender regning for negative renter videre til kunderne, så tager Realkredit Danmark i dag penge for at opbevare kundernes indfriede lån frem til de skal udbetales til obligationsinvestorerne.

Det drejer sig om den såkaldte godtgørelsesrente, som realkreditkunder modtager fra realkreditinstituttet, hvis de har indfriet deres lån før terminen. Dermed ligger realkreditinstituttet inde med kundens penge frem til terminen, hvor beløbet skal udbetales til obligationsinvestorerne.

Tidligere har godtgørelsesrenten været positiv, men i dag lyder denne rente på minus 1,15 pct. hos Realkredit Danmark. Det medfører, at realkreditinstituttets kunder må betale for at have deres penge i opbevaring hos realkreditinstituttet.

Strafrente langt højere end markedsrente

De 1,15 pct. er betydeligt mere, end hvad Realkredit Danmark og Danske Bank kan have i omkostninger. Banken har nemlig altid mulighed for at indsætte penge i Nationalbanken, og det kan enten ske til en rente på nul pct., eller på til en rente på minus 0,65 pct.

Det betyder, at den reelle omkostning ved at opbevare kunderne penge frem til terminsindfrielse for RD og Danske Bank ligger et sted mellem nul og minus 0,65 pct., eller under halvdelen af den omkostning, som RD siden november sidste år har opkrævet hos de private boligejere i forbindelse med flytning eller omlægning af lån.

Realkreditselskaber sender regning for negative renter videre til kunder

"Der er meget væsentlig forskel på forretningsmodellen mellem bank og realkredit, og derfor mener jeg ikke det kan sammenlignes. I Realkredit Danmark slår de ekstremt lave renter igennem på kundernes lån – eksempelvis har vi i Realkredit Danmark udbetalt mange FlexLån med negative renter," siger Carsten Nøddebo, adm. direktør i Realkredit Danmark til FinansWatch.

Dermed gælder topchef Thomas F. Borgens udsagn om at friholde kunderne for negative renter altså ikke for kunderne i datterselskabet.

”Det er ikke et tema, som vi har på bordet. Vi har sagt klart og tydeligt, at vi tager ansvar for at kompensere vores kunder for de negative renter, og det bliver vi ved med at gøre,” sagde Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank tidligere på året til Berlingske Business.

Bidragsbegrundelserne der forsvandt

Troels Lund skal præsentere egne tal for om bankernes bidragsmilliarder fra realkreditten

Læs alt om realkredittens bidragsforhøjelser

Forsiden lige nu

Trygs overskud faldt i fjerde kvartal

Overskuddet hos forsikringskæmpen skrumper i fjerde kvartal og lander under analytikernes forventninger. Til gengæld kan aktionærerne glæde sig over ekstraordinært udbytte (Opdateret).

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere