FinansWatch

Medie: Udkast skyder på omkostninger og bidragssatser i Nykredit

I et lækket udkast til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om konkurrencen på det danske realkreditmarked sættes der spørgsmålstegn ved høje omkostninger i Nykredit og selskabets bidragsstigninger, skriver Inside Business.

Foto: /ritzau/Søren Sielemann/

Den længe ventede rapport om konkurrencen på det danske realkreditmarked kommer formentlig til at give en kras kritik af Nykredit og selskabets omkostninger og bidragsstigninger. Det skriver Inside Business på baggrund af et lækket udkast til rapporten, som endnu ikke har været i høring og altså derfor kan blive ændret. Udkastet peger blandt andet på det forhold, at Nykredit/Totalkredit har den største markedsandel på over 45 pct. af det danske realkreditmarked, men også de højeste omkostninger.

"På et konkurrencepræget marked vil det normalt være forventningen, at instituttet med den højeste markedsandel vil have lavere gennemsnitlige omkostninger end de øvrige institutter. På det danske realkreditmarked har Nykredit dog tilsyneladende både den største markedsandel og de højeste omkostninger,” lyder det ifølge Inside Businessifølge i udkastet, som også nævner, at BRF Kredit har høje omkostninger, men omvendt også en lavere markedsandel.

I udkastet nævnes det også, at Totalkredit har haft en betydelig stigning i omkostningerne i forhold til udlån fra 2011 til 2015, hvilket primært skyldes stigende provisionsudgifter til de formidlende banker i Totalkredit-samarbejdet, hvilket i perioden har udgjort 40-50 pct. af bidraget. Ifølge Inside Business når udkastet til rapporten frem til, at de høje omkostninger i især Nykredit/Totalkredit ikke kan forklare stigningerne i bidragene.

Desuden skriver Inside Business, at der i udkastet indirekte sås tvivl om Nykredits begrundelser for en børsnotering i forhold til kommende kapitalkrav. I udkastet fremgår det blandt andet, at skærpede kapitalkrav fra den såkaldte Baselkomité er udskudt på ubestemt tid. Dog medgives det i udkastet, at Nykredit qua selskabets ejerskabsform ikke har mulighed for at få tilført kapital fra en kapitaludvidelse eller et moderselskab, hvorfor det kan give mening at øge kapitalen i tide, refererer Inside Business. Nykredit har ikke ønsket af kommentere udkastet, skriver mediet.

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere