FinansWatch

Nykredit holder fast i børsplan trods Trump

Selvom USA’s nye præsident Donald Trump skaber usikkerhed om nye krav til banker, så bør Nykredit børsnoteres, siger realkreditkoncernens topchef Michael Rasmussen. Det skriver Børsen.

Selvom den amerikanske præsident Donald Trump har erklæret at han ønsker en lempelse af de skrappere krav, der er kommet i kølvandet på finanskrisen, så mener Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, fortsat at det er en god idé at børsnotere den danske realkreditkæmpe. Det skriver Børsen.

”Vi lever i en uforudsigelig verden. Ikke mindst i disse år. Det er også i den forbindelse, at man skal se børsnoteringen. Jeg er blevet bedt om at forberede Nykredit til en børsnotering, fordi den giver Nykredit en grundlæggende kapitalmæssig fleksibilitet i form af adgang til kapital, som kan bruges, hvis uforudsete begivenheder eller f.eks. nye kapitalkrav gør det nødvendigt," siger Michael Rasmussen til Børsen.

I januar skulle Basel-komitéen have meldt ud om nye anbefalinger for global regulering, der ifølge Finansdanmark kan betyde, at de danske banker kommer til at mangle 130 mia. kr. i kapital. Men de nye krav er indtil videre blevet udskudt.

Ifølge Michael Rasmussen vil en børsnotering af Nykredit med stor sandsynlighed ikke ske i 2017.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs