FinansWatch

Rangvid: Nykredit kan tjene 15 mia. kr. uden en børsnotering

Nykredit vil børsnoteres, fordi kommende kapitalkrav slår et hul i pengekassen på 15 mia. kr. Men de penge kan Nykredit tjene uden at gå på børsen, mener CBS-professor. Han undsiger dermed sin egen vurdering fra sidste år, fordi situationen har ændret sig på flere fronter.

Jesper Rangvid, professor i finans på CBS. Foto: CBS

Ifølge professor i finansiering på CBS, Jesper Rangvid, kan Nykredit tjene de nødvendige milliarder til at opfylde de kommende kapitalkrav i Basel IV af egen kraft frem til 2021 uden en børsnotering, skriver Finans. Det skal ses i forhold til, at Basel-Komitéen vil indfase de nye kapitalkrav gradvist fra 2021 til 2025.

"Hvis kapitalkravet ender med at blive 15 mia. kr. ved fuld indfasning, og hvis indfasningsperioden løber frem til 2025, virker det, som om der er rimelig god tid," siger Jesper Rangvid til Finans og understreger, at der er mange usikkerheder i begge retninger forbundet med sådan et regnestykke.

Sidste år anslog Jesper Rangvid, at det var nødvendigt for Nykredit at gå på børsen for at opfylde kommende kapitalkrav. Den antagelse byggede på, at Nykredit ville komme til at mangle 25 mia. kr., hvilket det ifølge ham og hans kollega, professor Peter Ove Christensen, ville tage koncernen ca. otte år at tjene.

Siden er det forventede hul i pengekassen hos Nykredit reduceret med 10 mia. kr., og Basel-Komitéen har skubbet tidspunktet for indførslen af de nye kapitalkrav med to år.

Standard & Poors og Brian Mikkelsen skyder Nykredits argumenter for at gå på børsen i sænk

Rangvid: Udvanding af Nykreditforening vil koste alle danske boligejere penge

Medie: Bestyrelsen forsøger at holde oprørere ude af Nykredit

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere