FinansWatch

Nykredit tavs om gebyrtiltag fra Arbejdernes Landsbank

Realkreditkæmpen vil ikke kommentere, at Arbejdernes Landsbank planlægger at udbetale en bonus til de kunder, der rammes af stigende bidragssatser hos Totalkredit.

Foto: DIGE JENS

Hos Nykredit, der ejer Totalkredit, er der tavshed omkring, hvad selskabet mener om det tiltag, Arbejdernes Landsbank torsdag har fortalt om, som skal sikre, at banken kan holde på kunderne.

Gert Jonassen, der er adm. direktør i Arbejdernes Landsbank, fortalte tidligere på dagen til TV2, at banken har planer om at udbetale en bonus for at kompensere for de stigende bidragssatser, Nykredit har varslet for kunderne.

Nykredit har dog ingen kommentarer til udmeldingen, men ifølge FinansWatch' oplysninger blev selskabets adm. direktør Michael Rasmussen orienteret om Arbejdernes Landsbanks planer allerede onsdag aften, og han havde angiveligt ingen indvendinger til bonusordningen.

Begrundelsen fra Arbejdernes Landsbank lyder, at banken er nødt til at gøre noget for at sikre sig, at den er konkurrencedygtig, når Totalkredit hæver sine bidragssatser.

"Vi kan mærke, at hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige, og vores kunder ikke skal få lyst til at skifte hest, så er vi nødt at gøre nogle ting for at gøre vores produkter attraktive. Og da jeg samtidig har en stor forståelse for, at Nykredit skal gennemføre den bidragsforhøjelse for at styrke deres kapital til de kommende krav, så er jeg jo nødt til at kigge på konkurrencekraften på indersiden af banken. Det er baggrunden for udspillet. Jeg vil ikke sidde og fedte med det, så kan jeg lige så godt gøre det," sagde Gert Jonassen til FinansWatch.

Der har heller været meget lyst til at kommentere tiltaget blandt Arbejdernes Landsbanks konkurrenter. Blandt andet har Alm. Brand Bank sagt, at man ikke vil sige noget om, hvad konkurrenterne gør.

"Vi har ikke umiddelbart nogen kommentarer til hvad andre vælger at gøre. I Alm. Brand Bank gør vi os umage for til enhver tid at stå godt i vores samlede tilbud til kunden - både når det gælder bank, forsikring og pension," siger Kim Bai Wadstrøm, direktør i Alm. Brand Bank, i en mail til FinansWatch.

FinansWatch ville gerne have spurgt Nykredit om, hvad tiltaget fra Arbejdernes Landsbank kommer til at betyde for Nykredits egen tilknyttede bank, Nykredit Bank.

For et år siden lancerede banken sit nye kundeprogram Boligbank som et led i en strategi om at få flere boligkunder ind i banken. Nykredit sagde dog dengang, at planen var at snuppe kunder fra storbankerne Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank, og at man ikke ville forsøge at hive kunder ind, som havde lån i Totalkredit og hos partnerbankerne.

Nykredit Bank sænker priserne med nyt kundeprogram

Nykredit Bank sænker priserne med nyt kundeprogram

Forsiden lige nu

Fra DTU og MIT til næstkommanderende i Sparinvest

Sparinvests kronprins har altid vidst, hvad han ville. Alligevel har den ingeniøruddannede investeringschefs karriere langt fra fulgt den slagne vej. Allerede i 1996 foretog han et markant sporskifte. Det blev definerende for resten af mit liv, fortæller han til FinansWatch.

19-årig sønderjyde blev tiltrukket af finanssektorens åbne døre

DERFOR LOKKER FINANSERNE: Kun fantasien sætter grænser for den 25-årige bankrådgiver René Andersen, der på seks år er gået fra elev, til privatrådgiver og nu til erhvervskunderådgiver i Kreditbanken. "Jeg har svært ved at forestille mig, at der er et andet sted, det er mere spændende at være," siger han i FinansWatchs nye serie om unges vej ind i finansbranchen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere