Nykredit i fare for nedgradering

Internationalt ratingbureau overvejer at nedjustere kreditvurderingen af Nykredit.
AF THOMAS ANDREW, Los Angeles-korrespondent, Jyllands-Posten

Kreditvurderingsinstituttet Moody's overvejer de kommende dage, om Danmarks største realkreditinstitut skal nedjusteres i en vurdering af selskabets finansielle styrke.

I en kortfattet meddelelse skriver Moody's torsdag, at både Nykredit Realkredit A/S og Nykredit Bank A/S i øjeblikket undersøges nærmere med henblik på en eventuel nedgradering.

Bankers finansielle styrke gøres hos Moody’s op via den såkaldte BFSR-rating (Bank Financial Strength Ratings).

Der angives foreløbig ingen begrundelse for den eventuelle nedgradering, som i så fald vil blive offentliggjort i instituttets kommende opgørelse.

Udtaget til stresstest

Mange banker er afhængige af Moody's kreditvurdering, når de skal hente investeringer i udlandet, og derfor bliver der holdt godt øje med kreditvurderingsinstituttets karakterbog.

Moody’s undersøger typisk bankernes indtjening, strategier, risiko- og likviditetsprofil.

Nykredit Bank er i forvejen udtaget til listen over europæiske banker, der skal testes af det europæiske banktilsyn.

Udover Nykredit er Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank blandt de 90 europæiske banker, der skal testes. Resultaterne ventes at blive offentliggjort i midten af juni måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også