FinansWatch

Nykredit loren ved offentliggørelse af stresstest

Mens Realkreditforeningen ser fordele ved at offentliggøre resultaterne af institutternes stresstest, vil Nykredit som udgangspunkt helst holde resultaterne hemmelige, som Finanstilsynet selv lægger på til.

Både Realkreditforeningen og Nykredit, der er medlem af realkreditinsitutternes anden brancheorganisation, Realkreditrådet, hilser Finanstilsynets stresstest af realkreditbranchen velkommen.

Men mens direktøren i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, taler for en offentliggørelse af resultaterne af hensyn til investorerne, er koncernfinansdirektør i Nykredit Søren Holm mere skeptisk.

”Det er måske en fordel at holde resultaterne i en sluttet kreds, fordi beregningerne jo ikke er et tal med to streger under. Sådan er verden jo ikke. Det, man i virkeligheden skal have, er en diskussion, og resultaterne kan være svære at formidle,” siger Søren Holm, der samtidig frygter, at en offentliggørelse kan få institutterne til at fokusere for meget på, hvordan resultaterne tager sig ud.

Ikke afvisende

”Hvis man lægger meget vægt på offentlighed kan det ende med, at folk øver sig lidt for meget på i at tænke på, hvordan tallene præsenterer sig,” siger han. Finanstilsynet lægger i den vejledning, de sendte ud onsdag, selv op til, at stresstesten skal hemmeligholdes.

Søren Holm er dog ikke afvisende for, at resultaterne skal offentliggøres, men så skal det ske på koncernniveau, understreger han.

”Hvis man endelig skal have en offentliggørelse, skal man have en offentliggørelse på koncernniveau, ellers kan man lave arbitrage med henblik på offentliggørelsen og eksempelvis lade banken i koncernen garantere for lidt mere, og så kommer det til at se kønnere ud i realkreditten,” siger han.

Intet sammenbrud

Når det kommer til konsekvenserne for sektoren er Søren Holm dog helt på linje med Realkreditforeningen – stresstesten kommer ikke til at ryste branchen.

”Jeg ved, det vil vise, at vi er ufatteligt sikre,” siger han.

Realkreditrådet har ikke selv ønsket at kommentere Finanstilsynets stresstest.

Beltoft: Læg stresstest åbent frem

Ny stresstest holdes hemmelig

Hård stresstest til realkreditten er klar

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs