FinansWatch

Jyske Bank: BRFfonden sælger aktier for 1,7 milliarder

BRFfonden har afhændet en stor portion aktier i Silkeborg-banken.

Foto: /ritzau/FALS SIMON

BRFfonden har solgt aktier i Jyske Bank for 1,67 mia. kr.

Fondens holdingselskab, BRFholding, satte sent tirsdag gang i et salg, som onsdag morgen er gennemført til 352 kr. per aktie, svarende til 5 pct. rabat i forhold til lukkekursen tirsdag på 370,70 kr.

Onsdag åbner Jyske-aktien i kurs 358,10 - eller 3,4 pct. lavere - efter salget.

BRFholding har solgt i alt 4,752 mio. aktier til såkaldt institutionelle investorer, der typisk tæller pensionsselskaber, hedgefonde og storbanker. Den luns svarer til 5,33 pct. af de samlede aktier i Jyske Bank.

Efter salget sidder BRFfonden nu på 18,06 mio. aktier, eller 20,25 pct. af kapitalen. Stemmeretten i banken er dog upåvirket af salget, fordi der er begrænsninger på storaktionærers indflydelse i Jyske Bank.

Ejerskabet på omkring en fjerdedel af Silkeborg-banken fik BRFfonden i forbindelse med fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit i 2014.

BRF Holding vil sælge op til 4,75 mio. Jyske Bank-aktier

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere