
Det var et brev fra BRF Kredit om en bidragsforhøjelse på cirka 500 kr. om måneden tilbage i 2014, der var den berømte dråbe, som fik bægeret til at flyde over hos boligejeren Kim Paulsen.
Han valgte derfor at tage kampen op mod realkreditinstituttet, og sagen endte i byretten. Men nu har byretten – på opfordring af begge parter – valgt at sende sagen direkte videre til Østre Landsret blandt andet på grund af sagens principielle karakter, skriver DR Nyheder.
”Isoleret set ved jeg ikke, hvor mange kroner, jeg selv kan få ud af det. Men jeg gør det også af principielle grunde, nærmest idealisme. Jeg synes, det er for groft, at der hele tiden bliver skruet på knappen,” siger Kim Paulsen til DR Nyheder.
Både Nykredit, Nordea Kredit og Realkredit Danmark har varslet bidragsforhøjelser, mens BRF Kredit har lovet ikke at hæve bidragssatserne i år.
Mere fra FinansWatch
Forbrugerrådet savner anbefalinger og håndfaste konklusioner i ny konkurrencerapport
Ny rapport bekræfter, at der er problemer med konkurrencen i den danske banksektor, mener Forbrugerrådet Tænk, som ærgrer sig over manglende anbefalinger i rapporten. Interesseorganisation mener ikke, at rapporten beviser et behov for forbedret konkurrence – en tolkning, som styrelsen bag rapporten ikke er enig i.