FinansWatch

Blomberg: Man gør sig rigtig mange overvejelser

Det danske realkreditmarked går en usikker tid i møde, hvad priser og vilkår angår, vurderer adm. direktør i BRF Kredit, Sven Blomberg. Han afviser desuden, at man har konkrete planer om at opsige samarbejdet med Moody’s.

Det har været en begivenhedsrig uge i dansk realkredit, hvor både Nykredit og Realkredit Danmark har varslet store ændringer. Ifølge adm. direktør Sven Blomberg, der overvejer at følge i hælene på de to store spillere på markedet og udskille rentetilpasningslånene i sit eget kapitalcenter, varsler ændringerne en ny og mere usikker tid for danske realkredit.

”Det er et udtryk for, at vi går en ret usikker tid i møde, hvad angår priser og vilkår for realkredit. Nu har Nykredit sat noget i gang, Realkredit Danmark gør noget og vi overvejer at gøre noget lignende med kapitalcentre til rentetilpasningslånene,” siger Sven Blomberg til FinansWatch.

En ny tid

Både Nykredit og Realkredit Danmark har i denne uge meddelt, at man udskiller sine rentetilpasningslån i et selvstændigt kapitalcenter og hæver priserne - og BRF Kredit har meddelt at man har overvejet at gøre det samme.

”Det afspejler, at den fuldstændige solidaritet, der har været kendetegnet ved dansk realkredit før i tiden, er på vej væk. Det går over til at blive individualiseret i forhold til, hvad er det for en type af lån, der er tale om, og hvad er det for en risiko, der er ved de forskellige lån,” siger Sven Blomberg.

Holder fast i Moody's

Samtidig har Realkredit Danamrk meddelt, at man opsiger sit samarbejde med Moody’s.

”Realkredit signalerer en voldsom utilfredshed med resultatet og Moody’s proces. Kritikken af processen har været generel. Det er svært at se, at der på det danske marked pludselig skulle være opstået sådan en risiko, fordi vi har et system, hvor risikoen ved en højere rente hviler på den enkelte låntager og ikke instituttet,” siger Sven Blomberg. BRF Kredit bliver i modsætning til Realkredit Danmark kun rated af Moody’s, der for nylig gav BRF en dårligere kreditvurdering end konkurrenterne. Sven Blomberg afviser dog, at der er konkrete planer om at gøre sig fri af Moody’s.

”Det er ikke sådan, at der er en opsigelse på vej fra BRF. Men det er klart, at man i den her situation gør sig rigtig rigtig mange overvejelser både omkring ratinginstitutternes måde at arbejde på og de konkrete resultater. Men det har ikke ført til konkrete initiativer eller planer fra os,” siger han

Nykredit: Somme tider er rating uretfærdig

Maj Invest: Systemet bliver revet i stykker

DLR holder fast i Moody’s

ATP tror fortsat på dansk realkredit

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs