FinansWatch

Blomberg: Vi skal vise Moody’s

2011 skal bruges på at overbevise Moody's om, at de igen skal hæve ratingen af BRFkredit. Resultatet for 2010 er et skridt på vejen, men ikke nok til at overbevise ratingbureauet, erkender adm. direktør Sven Blomberg.

En bedring rating. Det er målet for adm. direktør i BRFkredit Sven Blomberg.

I 2011 vil han fokusere på at overbevise det internationale ratingbureau, Moody's, om, at de igen skal hæve ratingen på en række af BRFkredits obligationer, der i marts sidste år blev nedjusteret.

"Vi skal fortsat konsolidere og levere nogle gradvist bedre resultater, for det er det, der er en væsentlig forudsætning for, at vi over for Moody’s kan dokumentere, at vi skal have en bedre rating. Det er vi kommet ganske langt med nu," siger han.

Ikke nok

Sven Blomberg erkender dog, at 2010-resultatet, der viste et overskud før skat på 21 mio. kr. mod et underskud sidste år på 858 mio. kr., ikke er nok til at overbevise Moody's.

"Jeg så gerne, de hævede den når som helst, men jeg tror ikke, det er realistisk på baggrund af det resultat, vi viser her. Men jeg tror, det er realistisk at forvente, at de her kan se, at der er en markant forbedring, og at det danner grundlag for, at de på et senere tidspunkt kan være ratingen," siger Sven Blomberg til FinansWatch.

Langt træk

Han tør ikke give et bud på, hvornår det kommer til at ske.

"Jeg tror, det er et langt, men forhåbentligt ikke alt for sejt, træk. Vi skal dokumentere over for Moody’s, at vi ikke har behov for at nedskrive så meget, at kundernes restancer falder, at vores kreditpolityik er den rigtige, og at vores portefølje har en høj kreditmæssig værdi," siger han.

I marts 2010 blev en række af selskabets obligationer nedgraderet til Aa3 fra Aa2 og Aa1.

Regnskab: BRF sælger ejendomme for milliarder

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs