BRF for lille for EDC
Efter 22 år går EDC Mæglerne og BRFkredit hver til sit.
Finanskrisen har været hård ved BRFkredit, og det er en af årsagerne til bruddet, siger formand for EDC-kæden Poul Erik Bech.
”Vi er kommet meget forskellige gennem finanskrisen. Selvfølgelig er vi også blevet ramt, men vi er stadig Danmarks suverænt største ejendomsmæglerkæde med en markedsandel på 21-22 pct, mens BRFkredit er det mindste i branchen” siger han.
Har det haft betydning, at BRFkredit er blevet ramt af en lavere rating og højere renter?
”De problemstillinger, der har været med rating, indgår som en del, når man skal vurdere den samlede markedsposition. Men jeg vil ikke påpege en ting, for det er for banalt. Det er ikke en ting, der er skyld i det, men de elementer, du nævner, indgår i den samlede bedømmelse,” siger Poul Erik Bech.
Så BRFkredit har ikke gjort det godt nok i forhold til, at I kunne opretholde samarbejdet?
”Det er den relative forskel, som vi synes, er blevet for stor,” siger han.
BRFkredit fastholder, at det er en fælles beslutning, men den udlægning modsiges af Poul Erik Bech.
I skriver, det er en fælles beslutning, men set udefra, er det umiddelbart ret tydeligt, at det er jer, der får flest fordele. Er det jer, der har presset mest på for at få beslutningen igennem.
”Det er os, der har sagt, vi gerne stoppe,” siger han.
Hvorfor siger BRFkredit så, at det er en fælles beslutning?
”Det skal du spørge dem om. Men det er jo altid svært, når nogle vil skilles – hvad er årsag, og hvad er virkning?”.
Poul Erik Bech understreger, at samarbejdet med BRFkredit har været godt. Samarbejdet fortsætter frem til udgangen af 2012.
Analytiker: BRF efterladt i svær situation
Relaterede artikler:
BRF: Folk drømmer om nyt tag – ikke realkredit
For abonnenter
BRF er langsomt på vej tilbage på erhvervsområdet
For abonnenter