FinansWatch

BRF og EDC dropper samarbejdet

Efter længere tids forhandlinger indstiller BRFkredit og EDC samarbejdet med virkning fra udgangen 2012.

Det meddeler begge selskaber i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at begge virksomheder gnnem længere tid har drøftet samarbejdet på grund af "ændrede markedsforhold" og forskellige strategier, der har gjort det vanskeligt at få distributionen til at fungere med tilstrækkeligt gode resultater for begge parter."

Men nu er man altså blevet enige om at indstille samarbejdet med udgangen af 2012. Indtil da fortsætter aftalen som hidtil, og parterne drøfter nu, hvorledes samarbejdet skal forløbe indtil aftalens udløb, hedder det i pressemeddelesen.

”EDC har været en vigtig distributionspartner for BRFkredit på privatområdet, der udgør knap halvdelen af BRFkredits samlede udlån, men med tiden er organisationerne vokset i hver sin retning. BRFkre-dit går nu i gang med at planlægge videre udvikling af sin egen distribution til privatkunder med lokal fysisk tilstedeværelse, som vil erstatte og videreudvikle den distribution, der i dag sker via EDC,” siger adm. direktør Sven A. Blomberg i meddelsen.

Højere renter

BRFkredits obligationer fik i efteråret en lavere rating end de øvrige realkreditinstitutter, hvilket betyder, at kursen på obligationerne er lavere og renterne dermed er højere, end hos konkurrenterne. Om det er en medvirkende årsag til, at samarbejdet ophører, fremgår ikke af pressemeddelsen. Her udtaler formanden for EDC-kæden Poul Erik Bech:

”Det er naturligvis en svær beslutning for begge parter. Vi har været glade for samarbejdet med BRF-kredit, men vi er nået til en erkendelse af, at vi ikke længere vil det samme, og så er det bedst at skilles, inden samarbejdet slider for meget på parterne. Nu skilles vi i fordragelighed og i den gode tone og åbenhed, som altid har været bærende for samarbejdet. Det er jeg personlig meget glad for. Vi har gode erfaringer med finansielle samarbejder, og EDC’s strategi er fortsat at samarbejde med aktører i den finansielle branche”.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra nogen af parterne.

Mere fra FinansWatch

Pensionskasser ser smørhul i ny aftale om vindparker

Med en ny type projektfinansiering forsøger PKA og Pensams investeringsplatform, AIP, at finde et attraktivt hul i spændingsfeltet mellem den stigende konkurrence blandt udlånere og den faldende grad af statsstøtte for vedvarende energi.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs