FinansWatch

Pensionsaftale skaber frygt for dummebøder

En plan fra regeringen, der skal forhindre folk fra at hæve fra andre pensionsformer for at sætte pengene ind på aldersopsparingen, undergraver regeringens egen pensionsplan, lyder kritikken fra lønmodtagerne, arbejdsgiverne og pensionsbranchen.

Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension. Foto: PR

Lønmodtagerne, arbejdsgiverne og pensionsbranchen forsøger i flok at råbe skatteminister Karsten Lauritzen (V) op. For de mener alle, at han med et nyt "spekulationsværn" undergraver regeringens egen pensionsplan. Det skriver Børsen.

Med regeringens aftale med Dansk Folkeparti, som landede i sommer, skal en målretning af aldersopsparingen bidrage til at løse det såkaldte samspilsproblem, hvor det for mange danskere ikke kan betale sig at spare yderligere op. Men en strafafgift, der skal forhindre misbrug af den nye ordning, undergraver løsningen, lyder kritikken fra LO, Dansk Arbejdsgiverforening og Forsikring & Pension.

Aldersopsparingen modregnes ikke offentlige ydelser. For at forhindre opsparerne i at hæve penge fra en anden opsparing – f.eks. ratepensionen – for at sætte dem ind på aldersopsparingen vil regeringen indføre, at man skal betale en afgift på 40 pct. af de penge, man indbetaler på aldersopsparingen, hvis man i op til ti år inden folkepensionsalderen har fået udbetaling fra en pensionsordning.

"Konsekvenserne ved at begå fodfejl er voldsomme. Selvom det måske kun er få personer, der bliver ramt, så er straffen så hård, at det kan forhindre, at det her får den ønskede udbredelse," siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension, til Børsen og sammenligner strafafgiften med "dummebøder".

Skatteminister Karsten Lauritzen bebuder, at han er villig til at lytte til kritikken.

DF vil kæmpe mod pensionsfradrag kun til de velhavende

Arbejdsgiverforening: Pensionsplan ikke visionær nok

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere