FinansWatch

Pensionskassers bankforretninger bekymrer tilsynet

Finanstilsynet er på vej med en analyse, der belyser pensionskassernes udlånsvirksomhed.

Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet.

Finanstilsynet sætter spørgsmålstegn ved, om pensionskasserne er dygtige nok til kreditvurdering, når de agerer bank og yder erhvervslån. Det skriver Berlingske Business.

Finanstilsynet er på vej med en analyse af pensionskassernes udlånsvirksomhed, der sammenligner pensionskassernes direkte udlån til erhvervskunder med bankernes udlånspraksis.

"Vi noterer os, når nogle af de navne på kunder, vi kender gennem vores banktilsyn, dukker op hos pensionskasserne. Det er navne, som bankerne tidligere har været uheldige med at låne ud til. Den type viden kan pensionskasserne ikke bare grave frem. Det er en viden, man først opnår, når man har været i branchen i lang tid," siger Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet, til Berlingske Business.

Finanstilsynet ser desuden et problem i, at pensionskasser ofte låner millioner ud til virksomheder og projekter, som forinden har fået nej fra bankerne, hvilket kan indikere, at pensionskasserne er klar til at acceptere mere risikable kunder og projekter end bankerne.

Hesalight-stifter slår tilbage mod Pensams formand

PKA poster flere penge i skandaleramt dækvirksomhed

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere