FinansWatch

Pensam udpeger ny investeringsdirektør

Afløseren til Pensams nuværende investeringsdirektør Benny Buchardt Andersen er fundet internt.

Morten Hemmingsen er ny investeringsdirektør i Pensam. | Foto: PR

Morten Hemmingsen blev 1. maj udpeget til ny investeringsdirektør i Pensam. Han har i de seneste år været en del af ledelsen i Pensams investeringsafdeling, og nu skal han så stå i spidsen for investeringsafdelingen.

Det skriver Pensam i en pressemeddelelse.

Morten Hemmingsen afløser Benny Buchardt Andersen, der bliver ny direktør i Pensam-koncernen fra 1. august, hvor Torsten Fels bliver adm. direktør i stedet for Helen Kobæk.

"Jeg er glad for, at Morten har sagt ja til at stå i spidsen for investeringsområdet i Pensam. Morten er en grund og dygtig leder, der også er i stand til at finde og eksekvere på attraktive investeringsmuligheder. Med udnævnelsen af Morten har vi organisationen på plads til at fortsætte vores succesfulde investeringsstrategi og håndtere den voksende kompleksitet på investeringsområdet," siger Torsten Fels i pressemeddelelsen.

Pensam har knap 140 mia. kr. under forvaltning og har omtrent 400.000 pensionskunder.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs