FinansWatch

Undersøgelse: Pensams kunder er mest utilfredse

Pensam har ikke været gode nok til at tale kundernes sprog, lyder adm. direktørs forklaring på bundplacering i tilfredshedsundersøgelse.

Pensam har pensionsbranchens mest utilfredse kunder, viser ny undersøgelse af kundetilfredshed i pensionssektoren, skriver Børsen.

Undersøgelsen er lavet af rådgivningsvirksomheden Loyalty Group. 3500 pensionskunder har i undersøgelsen vurderet deres pensionsselskab på tillid, etiske investeringer, informationsniveau og pris og gebyrer. I samtlige kategorier lander Pensam bunden.

Hos Pensam tager man kritikken fra kunderne "dybt alvorligt".

"Etik har været på vores dagsorden de sidste 25-30 år, og interesserer vores kundegrupper. Vi bruger også mange kræfter på det, så derfor er det meget ærgerligt, at vi ikke får budskabet ud til vores kunder," siger Helen Kobæk, adm. direktør i Pensam, til Børsen.

Helen Kobæk fortæller, at Pensam er gået i gang med at se på kommunikationen til kunderne.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere