FinansWatch

Højesteret stadfæster dom om pensionsgarantier - SEB vinder

SEB Pension vinder sagen om pensionsgarantier.

Kim Johansen, direktør i SEB Pension. Foto: PR Foto: PR

Højesteret har i dag stadfæstet Østrelandsrets dom i sagen om pensionsgaratier.

Sagen er anlagt af Helge Gøttsche, der også i første omgang tabte sagen i Østre Landsret, hvor SEB Pension blev frifundet for krav om, at de er forpligtet til at forrente værdien af hans pensionsopsparing med minimum 4,5 procent efter skat hvert år, sådan som den pensionerede læge ellers mener, at han er blevet lovet.

”Hverken det tekniske beregningsgrundlag G82 eller de konkrete forsikringsaftaler indeholdt en garanti om, at forsikringstagers løbende opsparing hvert år skulle forrentes med mindst 4,5 pct.,” konstaterer Højesteret i sin domsafsigelse.

Helge Gøttsche har rejst sagen, fordi han ikke har fået et afkast hvert eneste år på mindst 4,5 pct, sådan som han – ifølge ham selv – er blevet lovet. SEB Pension har derimod ment, at man kun skylder ham et gennemsnitligt årligt afkast på 4,5 pct.

Advokat vil vende hver en sten i SEB-sag

Hos SEB Pension er der tilfredshed med dommens udfald:

”Vi er glade for, at Højesteret nu har sat punktum i denne sag. Og vi er tilfredse med dommen, som bekræfter, hvad vi har gjort gældende hele vejen igennem retssagen, nemlig at Helge Gøttsche har en garanti for sin ydelse som pensionist, ikke en garanti for en bestemt, årlig rente. Denne dom lægger sig i forlængelse af andre tidligere afsagte domme på området, som slår fast, at der i den type produkt, som Helge Gøttsche har, ikke er indbygget en rentegaranti,” udtaler Kim Johansen, direktør i SEB Pension.

Forsiden lige nu

Letland suspenderer korruptionsanklaget centralbankchef

Den korruptionsanklagede lettiske centalbankchef, Ilmārs Rimšēvičs, er blevet suspenderet fra sin post. Der er desuden kaldt en vikar ind til det næste møde i ECB's styrende råd, hvor Rimšēvičs også har en plads.

BRF henter størstedelen af lån til private som bankboliglån

Boligejerne i Jyske Bank-koncernen vælger i langt højere grad bankboliglån end de traditionelle realkreditlån, fortæller BRF Kredits adm. direktør Carsten Tirsbæk Madsen. Fremadrettet ventes udlånsvæksten at aftage, dog med fortsat størst vækst i belåning af ejerboliger - også selvom der ikke kan hentes flere lån i Totalkredit.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere