Finanstilsynet vil have pensionsselskaber til at evaluere produkter
Finanstilsynet opfordrer de danske pensionsselskaber til at granske deres produkter, efter at flere af selskaberne har måttet sænke udbetalingerne.
Der er simpelthen for store udsving i udbetalingerne, pointerer Finanstilsynet over for Jyllands-Posten.
”Det vil være både oplagt og naturligt for selskaberne at benytte erfaringerne fra 2022 til at evaluere, om produktegenskaber og informationen til kunderne er der, hvor de skal være,” skriver tilsynets vicedirektør, Carsten Brogaard, i en mail til avisen.
Pensionister med markedsrente og moderat risiko tabte i gennemsnit 10 pct. af formuen i løbet af 2022.
Mens f.eks. Pension Danmark har planer om at udjævne afkastet over flere år, vil hverken Velliv og Danica gøre det samme, selv om de har måttet nedsætte udbetalingerne til kunder i markedsrente.