FinansWatch

Pensionspilleri skal sikre vintervarmen - regningen efterlades i børneværelset

Den politiske aftale om at finansiere en del af den vinterhjælp, som danskerne kan se frem til at modtage den kommende tid, finansieres langt hen ad vejen gennem en fremrykket skattebetaling for danske pensionsopsparere. Til gengæld bliver skatteindtægterne mindre i fremtiden.

Regningen for danskernes varmehjælp risikerer at havne i børneværelset, lyder advarslen. | Foto: Stine Bidstrup/PULS

Når danskerne i løbet af vinteren modtager enten en forhøjet børnecheck eller benytter muligheden for at udskyde en del af elregningen til senere betaling, så kan de roligt sende en stille tak til sig selv.

For selvom et bredt politisk flertal gerne modtager applaus for at have indgået en aftale om vinterhjælp tidligere på ugen, så er det i høj grad en fremrykning af skattebetalinger fra de danske pensionsopsparere, der skal sikre, at vi kan holde varmen og har råd til børnenes uldundertøj.

Vinterhjælpen forventes at koste knap 4,8 mia. kr. i 2023. En stor del af den udgift, i alt 1,3 mia. kr., skal finansieres af en ændring i pensionsproduktet aldersopsparing.

Det er en metode, der umiddelbart er god for særligt de mange danskere, der i dag betaler bundskat, men som også giver grund til panderynker.

”Jeg kan godt være lidt bekymret for, at regningen ender i børneværelset,” siger kommunikationsdirektør og cheføkonom i pensionsselskabet Velliv, Jens Christian Nielsen.

Vil kunne betale sig for flere

Kort fortalt skal finansieringen fra aldersopsparing skaffes ved at fremrykke en allerede aftalt forhøjelse af, hvor meget danskerne må indbetale til aldersopsparingen. Tidligere skulle de nye grænser for indbetalingerne være trådt i kraft 1. januar 2024. Det bliver nu ændret til 1. januar 2023.

Aldersopspring opfører sig anderledes end eksempelvis ratepension, når man ser på den skattemæssige side af sagen. På en aldersopsparing får man ikke fradrag for indbetalinger, men betaler skatten inden pengene rammer opsparingen. Til gengæld skal man ikke betale skat af udbetalingerne, når man når pensionsalderen.

Omvendt er det med ratepension. Her er der fradrag for indbetalingerne, men man skal betale skat af udbetalingerne.

Ved at fremrykke de nye grænser for indbetalinger forventer Finansministeriet, at pensionskunderne vil sende flere penge ind på en aldersopsparing og færre ind på en ratepension. Dermed bliver de fradragsberettigede indbetalinger mindre, og det vil øge skatteindtægterne med de forventede 1,3 mia. kr.

”Det her gør klart aldersopsparingen mere attraktiv. Det højere loft vil betyde, at ordningen vil kunne betale sig for langt flere mennesker,” siger aktuar og indehaver af Fpension, Søren Andersen.

Hagen ved, at flere penge kanaliseres i retning af aldersopspringen er, at det alt andet lige vil betyde færre penge sat ind på ratepension- og livrenteordninger. Dermed vil mængden af pensionsmidler, der skal betales skat af på udbetalingstidspunktet, skrumpe.

”Hver gang vi piller ved de her ting, så har det konsekvenser for de fremtidige skattebetalinger,” siger Søren Andersen med henvisning til, at danskernes pensionsformue rummer en kæmpe portion udskudt skat.

Danskernes pensionsformue er ca. 4400 mia. kr. – næsten to gange bruttonationalproduktet.

”Vi har ikke en oliefond, som man har i Norge. Til gengæld har vi en kanonstor pensionsformue. Og det kan virkelig være et problem, hvis man lader sig friste til at skrue på vilkårene,” siger Jens Christian Nielsen.

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, politikerne har ændret på spillereglerne i pensionssystemet, når riget har fattedes penge. Eksempelvis blev der i efterdønningerne af finanskrisen sat et loft på, hvor meget danskerne må indbetale til en ratepension med fradragsret.

Desuden blev den såkaldte pensionsafkastskat hævet fra 15 til 15,3 pct. i 2012, og hele opfindelsen af aldersopsparingen var en øvelse i at få knaster sendt mod statskassen.

Aldersopsparingen opstod tilbage i 2012 som erstatning af den daværende kapitalpensionsordning. Dengang blev pensionsopsparerne tilbudt at konvertere deres kapitalpension til en aldersopsparing. Tilbuddet var dengang, at danskerne kunne slippe med at betale 37,2 pct i en afgift til staten her og nu i stedet for 40 pct., når kapitalpensionen blev udbetalt.

Ifølge Skatteministeriet fik staten et ekstraordinært provenu på i alt 103,2 mia. kr. ud af omlægningerne fra kapitalpension til aldersopsparing i årene 2013, 2014 og 2015.

Siden da har der været ændringer i pensionssystemet med bl.a. en højere folkepensionsalder og opfindelse af først seniorpension og siden Arne-pensionen.

Dele af ændringerne af aldersopsparingens loft fra 2024 var allerede aftalt, da den ændring skulle være med til at danne fundamentet for en grøn fond, der blev politisk aftalt i juni. Men med den nye aftale om vinterhjælp fremrykkes ændringen et år.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Politisk aftale giver mulighed for større indbetaling til pensionsopsparing

Fundamentet for grøn fond forudsætter stor lyst til aldersopsparing

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs