FinansWatch

Kun et pensionsselskab har taget krisevåben i brug

10.000 kunder i pensionsselskabet P+ skal aflevere 7,3 pct. af deres depot for at skifte selskab, men det er også eneste danske selskab, der indtil videre har indført kursværn på deres pensionsprodukter med gennemsnitsrente.

Kunder i produktet P+ Regulativ 2019 skal i juli aflevere 7,3 pct. af deres depot for at komme ud af produktet. | Foto: Thomas Borberg

Til trods for at 2022 har været et svært investeringsår, er det begrænset hvor mange pensionsselskaber, der gør brug af krisevåbnet kursværn, viser en rundspørge FinansWatch har lavet.

Kursværn kan være et nødvendigt onde, som pensionsselskaber tager i brug for at beskytte kunder med et gennemsnitsrenteprodukt. Kursværnet kan først benyttes, når værdien af ordningens reserver er lavere end forpligtigelserne, og indføres, så kunder, der ønsker at komme ud af produktet, afleverer en vis procentdel af deres opsparing, så de øvrige medlemmer ikke bliver efterladt med regningen.

I skrivende stund er det dog kun pensionsselskabet P+, der har taget våbnet i brug. Det er sket for en gruppe på godt 10.000 medlemmer, der er i ordningen P+ Regulativ 2019.

”Medlemmerne er yngre og optaget i ordningen fra juni 2020. Fordi ordningen er ny, er der endnu ikke opbygget reserver, så når markedet falder, som vi har set hen over foråret, har denne gruppe af medlemmer ikke så meget at stå imod med, og derfor er det naturligt at indføre kursværn,” skriver P+ i en mail til FinansWatch som svar på spørgsmålet om, hvorfor det har været nødvendigt at indføre kursværnet.

Endnu ikke behov

Kunderne i P+ Regulativ 2019 skal fra 1. juli aflevere 7,3 pct. af depotet for at komme ud af produktet. Der skal en godkendelse fra Finanstilsynet til for at gennemføre kursværnet.

Udover P+ har FinansWatch spurgt selskaber som Danica, PFA, AP Pension, Sampension, Akademikerpension, Topdanmark, Pensam og Velliv, om de har indført kursværn eller har det i tankerne.

Samtlige har svaret nej til, at der endnu er indført kursværn. Begrundelsen er, at det endnu ikke har været nødvendigt.

”Da vi er en medlemsejet pensionskasse, får alle medlemmer andel i de samlede midler efter, hvor meget de hver især har bidraget til disse. Det betyder, at vi meget sjældent vil komme i en kursværnssituation,” skriver Akademikerpension i et svar.

Fra PFA lyder svaret, at der ”er positive reserver i alle rentegrupper, og derfor er kursværn ikke relevant.”

Markedsudviklingen afgør behovet

Sidste gang kursværn var et tema, var i tiden efter finanskrisen, hvor blandt andet Danica og det nu opkøbte Skandia hegnede sine kunder ind i flere år.

Hvorvidt selskaberne kommer til at indføre kursværn, kommer i høj grad an på markedsudviklingen, lyder svarene.

”Vi følger naturligvis løbende udviklingen på de finansielle markeder og vurderer, om der skulle være behov for at indføre og offentliggøre kursværn, såfremt der ikke længere er den nødvendige overdækning i de enkelte rentegrupper,” skriver Topdanmark i sit svar.

AP Pension holder kortene tæt til kroppen:

”For at sikre en fair situation for alle kunder kan vi ikke kommentere på, om der er overvejelser om kursværn,” lyder svaret fra AP Pension.

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

Forbrugerrådet kritiserer Skandias kursværn

Mere fra FinansWatch

P+ ruller krisevåben ud for yderligere 70.000 medlemmer

Modvind på de finansielle markeder får P+ til at indføre kursværn for yderligere en lang række kundegrupper, så knap 80 pct. af medlemsskaren i oktober er omfattet af krisevåbenet. Direktør forklarer det bl.a. med den måde, som P+ fordeler midlerne mellem kollektive reserver og medlemmernes egne depoter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs