FinansWatch

Ny virkelighed truer danske pensionister - pengene risikerer at smuldre

Holder udviklingen på investeringsmarkederne stik resten af året, står størstedelen af de danske pensionsopsparere til en afkastlussing, når året er omme. For pensionister kan udviklingen betyde færre penge til at betale stigende husleje, elregninger og dagligvarer.

De pensionister | Foto: Stine Bidstrup/IND

At 2022 med krig i Ukraine, stigende renter og stigende inflation er startet ud som et annus horribilis, er de fleste nok efterhånden klar over.

At det for mange pensionister kan ende med at blive endnu værre, skal vi frem til slutningen af året for at få vished om.

For ender afkastene for de danske pensionister, der i sin tid har valgt at spare op i et markedsrenteprodukt - mange steder også kaldet et livscyklusprodukt - negativt, kan de stå overfor et år, hvor udbetalingerne falder.

”Hvis depotet falder med 5 pct., så vil ydelserne i grove træk også falde med ca. 6-8 pct.,” fortæller chefaktuar i Velliv, John Olsen.

Hvordan året reelt ender, er svært at sætte to streger under allerede nu. Men ifølge en opgørelse lavet af den uafhængige analytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen var alle livscykusprodukter for personer, der har været på pension i fem år, under vand ved udgangen af april.

Et negativt afkast på mellem 1,9 og 8,1 pct. kunne pensionisterne efter årets fire første måneder se som resultat. Bedst klarer kunderne i Industriens Pension sig, mens kunder med et Velliv Index-produkt har et negativt afkast på 8,1 pct.

Aktuar og indehaver af rådgivningsvirksomheden FPension, Søren Andersen, peger på, at år med negative afkast er en indbygget risiko i denne type produkter. Alligevel er det ikke noget, mange har mærket meget til de seneste år, hvor investeringsmarkederne overordnet set har været gunstige. Målt over en fem-årig periode har folk, der har været fem år på pension, fået et gennemsnitligt afkast på 2,8 pct., viser Nikolaj Holdt Mikkelsens opgørelse.

”Problemstillingen har været der hele tiden, men i år kan lige præcis blive det år, hvor vi kommer til at mærke det,” siger Søren Andersen.

I pensions- og forsikringsmæglervirksomheden Bedstpension forudser indehaver Gert Nielsen samme problemer.

”Det, der er problemet i år, er, at intet er værdistabilt,” siger Gert Nielsen.

Han peger på, at psykologisk vil det altid være svært at forstå, at man får udbetalt en lavere pension. At det sker samtidig med, at inflationen stiger og at priserne på el, gas, brændstof og udvalgte fødevarer er steget eksplosivt som følge af krigen i Ukraine, gør ikke situationen bedre.

”Vi er i en situation, hvor pensionisterne risikerer at blive ramt på begge sider af hovedet,” siger Gert Nielsen.

Tvivler på kendskab

Begge tvivler på på, at den gennemsnitlige dansker er opmærksom på, at udbetalingerne svinger.

”Fra arbejdslivet er de fleste vant til en fast månedsløn, så sådan forventer man også, pensionstilværelsen er. Man skal vænne sig til at være på resultatløn alt efter, hvordan finansmarkederne opfører sig,” siger Søren Andersen.

”Det er ikke supergodt, det her. Det risikerer at blive noget rigtigt hø,” siger Søren Andersen.

Han peger på, at bliver en pensionsydelse sat ned med 10-15 pct., mens inflation banker afsted, og priserne på el, gas og benzin også stiger støt, så vil ydelsesfaldet i reelle kroner være dybere.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension har 180.000 folkepensionister i dag et opsparingsprodukt med markedsrente. I alt er knap 1,1 mio danskere over folkepensionsalderen.

Ved udgangen af 2020 havde godt 2,5 mio. danskere tilsammen 3,4 mio. pensionsopsparinger placeret i markedsrenteprodukter.

Siden 2000 har andelen af danskere og dermed mængden af opsparingskroner placeret i markedsrenteprodukter været støt stigende.

I 2001 udgjorde markedsrenteprodukter 7,7 pct. af danskernes totale bruttopræmieindtægter. I 2020 var denne andel steget til 77,7 pct. I alt indbetalte danskerne 143 mia. kr. til opsparinger med markedsrente i 2020. I alt ramlede 193,5 mia. kr. ind på danskernes opsparingskonti hos pensionsselskaber.

Stadig bedre løsning

Hos Velliv understreger John Olsen, at ender 2022 med et negativt afkast, så sker det efter et årti med flotte afkast, hvor kunderne flere gange har oplevet at få øget deres udbetalinger. Derfor ser han stadig markedsrenteproduktet som en bedre løsning end et gennemsnitsrenteprodukt.

”En væsentlig pointe er, at selvom vi har år, hvor afkastet er udfordret, så er det stadig til kundens bedste, fordi afkastpotentialet er bedre,” siger John Olsen.

Hos landets største kommercielle pensionsselskab, PFA Pension, bliver de endelige beregninger for, hvordan niveauet for udbetalinger skal se ud de næste år, først lavet i november. Derfor tør hverken privatøkonom eller aktuarer i PFA Pension endnu komme med et gæt på, hvordan udbetalingerne konkret kommer til at være.

Ved årets begyndelse lagde PFA en forventning ned over året, der lød på, at afkastet for livscyklus-kunder på pension ville være på 2,2 pct.

Et forholdsvis konservativt bud, men ifølge privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin Poulsen, er det klart, at lander afkastet under 2,2 pct, så er man nødt til at sætte udbetalingerne lidt ned.

”Vi har et håb om, at afkastet kan nå at kravle lidt op igen, men der er da en risiko for, at vi lander negativt i år,” siger Camilla Schjølin Poulsen.

Både PFA og Velliv forventer at høre en del mere fra kunderne end vanligt.

”Den økonomiske planlægning er jo i højere grad lagt over på kunden. Groft sagt så skal det, der tjenes ekstra i de fede år, lægges til side til de magre år. En central bemærkning er selvfølgelig, om kunderne er opmærksomme på og husker det,” siger John Olsen.

Reaktionen fra kunderne vil vise, om kommunikationen har været god nok.

”Hvis kunderne i stor stil ikke har været opmærksom på det, så skal branchens kommunikation skærpes,” siger han.

”Det er selvfølgelig ikke rart for kunderne. Ofte er udbetalingen fra pensionsselskabet den største indtægtskilde i pensionisttilværelsen,” siger Camilla Schjølin Poulsen.

Markedsrente fortsat bedst

Generelt arbejder PFA ud fra devisen om at fastsætte en konservativ udbetalingsrente for at imødekomme for store udsving fra år til år. Det betyder også, at PFA-kunder i årene med høje afkast opbygger en buffer, der kan bruges i de dårlige år.

Selvom året kan ende kedeligt, så afviser Camilla Schjølin Poulsen, at kunderne i stor stil justerer risikoen ned for at bremse faldene. Ej heller ønsker mange at gå tilbage til de gammeldags gennemsnitsrenteprodukter.

”Vi oplever stadig en søgning væk fra gennemsnitsrente til markedsrente, men det er klart, at i et år som i år er søgningen ikke så stor. Men man kan også sige, at for dem, der er tilbage i gennemsnitsrenter, er der nok også af en årsag. De har så attraktive vilkår, at det ikke kan betale sig at skifte,” siger Camilla Schjølin Poulsen.

Hun tror dog, at der skal flere negative år i træk til, førend nervøsiteten for alvor vil melde sig.

Danskernes pensionsformue dalede med over 200 mia. kr. i første kvartal

Høje renter og røde aktier sender pensionsskatten i bund

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs