Medie: Kommission vil lade pensionsalder stige langsomt

Ifølge TV2 vil pensionskommissionen anbefale, at man sænker stigningstakten for pensionsalderen.
Foto: Ole Lind
Foto: Ole Lind
af ritzau

18-årige kan se frem til, at de kan gå på pension to år tidligere, end de ellers har kunnet se frem til.

I hvert fald hvis man politisk vælger at følge anbefalingerne fra den pensionskommission, der onsdag morgen fremlægger sit bud på det fremtidige pensionssystem i Danmark.

Det er TV2, der erfarer, at pensionskommissionen vil foreslå, at man fra 2045 lader pensionsalderen stige langsommere, end den model man har fulgt indtil nu.

Målet er, at skabe en indeksering af pensionen, hvor forskellige generationer tilbringer den samme andel af livet på pension.

Hidtil har udgangspunktet ellers været, at alle skulle have det samme antal år på pension.

Men i takt med at vi lever længere, betyder det også, at de nyere generationer kommer til at arbejde i en større del af deres liv.

Pensionskommissionen foreslår ifølge TV2 derfor, at man tager udgangspunkt i en fordeling, hvor pensionsalderen svarer til 80 procent af gennemsnitslevealderen.

Det vil koste statskassen et større milliardbeløb at gennemføre forslaget, men ikke så meget, at det går ud over langtidsholdbarheden i dansk økonomi.

På samme måde vil der også forsvinde 80.000 par hænder fra arbejdsmarkedet frem mod år 2100, hvis den langsommere stigning føres ud i livet.

Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til at vente med at beslutning om fremtidig pensionsalder

Debat: Regningen for nedslidte borgere bør løftes i fællesskab

Pensam råber vagt i gevær: Vi bliver fejeblad for nedslidte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også