Debat: Et stærkere og mere fleksibelt pensionssystem

Pensionskommissionen, som præsenterer sine overvejelser onsdag, skal bl.a. se på, om pensionsalderen fortsat skal følge levealderen opad – en mekanisme, som Venstres beskæftigelsesordfører i dette indlæg kalder ”helt fundamental” for dansk økonomi. Han opfordrer også til at se på incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.
Hans Andersen er beskæftigelsesordfører for Venstre og har været medlem af Folketinget fra 2001-2007 og igen siden 2011. | Foto: Steen Brogaard
Hans Andersen er beskæftigelsesordfører for Venstre og har været medlem af Folketinget fra 2001-2007 og igen siden 2011. | Foto: Steen Brogaard
AF HANS ANDERSEN, BESKÆFTIGELSESORDFØRER FOR VENSTRE

Inden længe fremlægger Pensionskommissionen sine overvejelser.

Det er en kommission, som Venstre tog initiativ til at få nedsat, da vi sidst havde regeringsansvaret, og som bl.a. har fået til opgave at se på, om det danske pensionssystem understøtter, at seniorer, der kan og har lyst, bliver længere på arbejdsmarkedet, ligesom kommissionen ser på, om systemet er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de seniorer, der trækker sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Og så ser kommissionen på virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering.

Helt grundlæggende har vi meget at være stolte af i Danmark – også når det kommer til vores pensionssystem. Det hviler på den skattefinansierede folkepension, de private pensionsopsparinger og arbejdsmarkedspensionerne. Og det sikrer, at alle danskere – uanset arbejdsmarkedstilknytning – har et forsørgelsesgrundlag i alderdommen.

Men systemet er ikke uden fejl. Og det har også løbende været nødvendigt at foretage politiske justeringer, som gør systemet bedre og stærkere.

Fundamental indeksering af pensionsalderen

En af de ting, vi har gennemført, og som er med til at gøre pensionssystemet stærkere, er levetidsindekseringen, som betyder, at pensionsalderen stiger i takt med levetiden. Det er helt fundamentalt for dansk økonomi, at vi har aftalt, at pensionsalderen stiger. Og vi ved, at hvis folkepensionsalderen ikke hæves som forudsat fra 2035, så vil de offentlige finanser blive svækket med knap 60 mia. kr. om året.

Det er altså det, der gør, at vi i dag og i fremtiden har råd til at prioritere både vores fælles velfærd og den grønne omstilling. Og så er det en af forudsætningerne for, at vi kan tage os godt af dem, der ikke kan arbejde til folkepensionsalderen.

Det princip skal vi naturligvis værne om. Særligt også når vi ved, at pengene er knappe i årene fremover, når vi som følge af Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik sikrer, at forsvarsudgifterne langt om længe kommer op på 2 pct. af BNP.

Det stiller krav til økonomien. Og det stiller krav til, at vi fastholder en økonomisk ansvarlighed.

Forenkling af systemet

Jeg håber, at vi bruger Pensionskommissionens anbefalinger til konstruktivt at overveje, hvad vi skal gøre for at få endnu flere seniorer til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet, og hvad vi gør for at skabe en større gennemsigtighed og forenkling af systemet, så den enkelte lettere kan gennemskue, hvad reglerne betyder for ham eller hende.

For selvom rigtig mange seniorer arbejder – også efter folkepensionsalderen – og selvom flere og flere gør det, så har vi stadig et enormt potentiale i at få de raske seniorer, der kan og vil, til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

For deres egen skyld. For samfundets skyld.

Dansk pensionssystem falder til global tredjeplads

Professor: Udhuling af nedslidte faggruppers pensioner skal løses nationalt


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også