
Man kan fra politisk side hjælpe med at sikre, at de danske pensionsopsparere flytter deres penge over i pensionsselskabernes grønne investeringsprodukter fra de mere traditionelle produkter. Det skriver Ole Krogh Petersen, adm. direktør i Danica Pension, i et debatindlæg hos Børsen Pro Finans.
Her forklarer han, at de grønne produkter har et mindre investeringsunivers og derfor potentielt får lavere afkast end de traditionelle investeringsprodukter, men der kan politikerne hjælpe, mener han.
"Man kan give et ekstra grønt fradrag på indbetalingerne eller sænke den løbende afkastbeskatning på de mere bæredygtige produkter. Denne økonomiske gulerod vil bidrage til, at den enkelte dansker både sparer ekstra op til pensionen og investerer flere penge i den grønne omstilling," skriver Ole Krogh Petersen.
Da FinansWatch gjorde halvårsstatus over afkastene på de traditionelle og de bæredygtige produkter, viste det dog, at de klarede sig omtrent lige godt.
"Overordnet må man sige, at det er meget pæne afkast over hele linjen. Nu har vi naturligvis kun en kort historik på de bæredygtige produkter, men der er ikke noget, der tyder på, at tilvalget af bæredygtighed sker på bekostning af afkast," sagde Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er selvstændig investeringsrådgiver, til FinansWatch.
Årets første måneder dømmer uafgjort mellem traditionelle og bæredygtige pensionsprodukter
Topdanmark ser stigende interesse for bæredygtig investering af pensionsmidler
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.