FinansWatch

Danskerne vægter plantefars og cykelture højere end pensionsinvesteringer i kampen for klimaet

Danica-topchef Ole Krogh Petersen er overrasket over, at danskerne ikke har pensionsformuen højere på listen over måder at skabe en mere klimavenlig verden på.

Ole Krogh Petersen, adm. direktør i Danica Pension | Foto: PR/Danica Pension

Mens flere eksperter på området peger på, at den mest effektive vej til en grøn omstilling er at kanalisere kapital i den rigtige retning, ser danskerne mere jordnære løsninger på problemet.

For i en befolkningsundersøgelse, som Yougov har foretaget for Danica blandt 2000 danskere, svarer kun 17 pct., at "investere min pensionsopsparing i bæredygtige aktier/værdipapirer" er en af de måder, hvorpå de føler, at de kan gøre den største forskel i forhold til grøn omstilling og bæredygtighed.

Langt højere oppe på listen har 60 pct. svaret "købe bæredygtige fødevarer", 57 pct. har svaret "købe bæredygtige dagligdagsprodukter, 41 pct. "foretage den daglige transport i kollektiv trafik eller cykel", og 38 pct. har svaret "reducere mit forbrug af flyrejser".

Ole Krogh Petersen, adm. direktør i Danica Pension, udtrykker i en pressemeddelelse overraskelse over, at så få af de adspurgte danskere ser pensionsopsparingen som en oplagt vej til den grønne omstilling. Han påpeger, at danskernes pensionsformue i alt udgør 4600 mia. kr.

"(...) og det giver enorme muligheder for sætte yderligere skub i den grønne omstilling og skabe et CO2-frit samfund. Og vi gør allerede en del på den klimavenlige front. Men måske har vi ikke været gode nok til at få leveret det budskab til danskerne," udtaler pensionsdirektøren og fortsætter:

"Jeg forstår godt, at danskerne først og fremmest tænker på at minimere kødforbrug, flyrejser og at tage cyklen, for det kender vi til. Men hvis vi skal indfri Danmarks ambitioner, når det kommer til den grønne omstilling, er det vigtigt, at vi også tænker vores pensionsformue ind."

Pensionbranchen har som helhed ifølge Forsikring & Pension på et år foretaget klimavenlige investeringer for 72 mia. kr., mens branchen har sat som mål at investere 350 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030.

Pensionsselskaber har taget markant skridt mod 2030-klimamål 

Ny bæredygtighedsstrategi fra Danica skal gavne samfundet og øge afkastet 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs