FinansWatch

Svensk udfordrer snupper storkunder fra danske pensionsselskaber

Danske Advokater og Tandlægeforeningen har sendt forsikringsdelen af deres pensionsaftaler i kløerne på Euro Accident. (Rettet)

Christian Dehn, dansk landechef for Euro Accident | Foto: PR / Euro Accident

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at AP Pension har overtaget opsapringsdelen af Tandlægetryghed. Euro Accident har dog oplyst, at PFA fortsat er opsparingsleverandør på denne aftale. Desuden har de privatansatte tandlæger aldrig før haft en pensionsaftale indeholdende tab af erhvervsevneforsikring. FinansWatch beklager.

Mens Finanstilsynet er ved at gøre sit for, at der ryddes op på markedet for syge- og ulykkesforsikringer (SUL), har den danske afdeling af svenske Euro Accidents, der udelukkende dækker forsikringsdelen af pensionsmarkedet, landet to aftaler på området med Danske Advokater og Tandlægetryghed under Tandlægeforeningen. Det skriver Insidebusiness.

Advokataftalen har tidligere ligget hos Velliv, mens Danica tidligere leverede foriskringsløsningen til tandlægerne. I aftalen med Danske Advokater, der potentielt tæller 8000 advokater, leverer AP Pension investeringsdelen af pensionsløsningen, mens PFA fortsat leverer opsparingsproduktet til Tandlægetryghed.

"De nye aftaler understreger en tydelig positiv tendens i markedet, der peger fremad mod større opdeling af forsikring og pension, hvilket resulterer i mere gennemsigtighed for kunderne og en sund konkurrence på markedet i pensionsbranchen. Vi har drøntravlt med at rekruttere og oplever stigende interesse fra både mæglere og virksomheder, der ønsker at fokusere mere målrettet på forsikring og sundhed," siger Christian Dehn, landechef for Euro Accident i Danmark, til mediet.

Høringsfristen for Finanstilsynets forslag til, hvordan man kan dæmme op for pensionsselskabernes store SUL-underskud, var sidste uge. I ændringsforslaget lægges der op til, at pensionsselskaberne skal opgøre resultaterne for forsikringsdelen og investeringsdelen af forretning separat, ligesom der skal opstilles kapitalplaner for begge sider af forretingen.

Forsikring & Pension frygter pres på konkurrencen med nyt forslag til SUL-regler 

Medie: Finanstilsynet sender brev med SUL-spørgsmål til pensionsselskaber 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs