FinansWatch

Længe ventet opgør med pensionsbranchens smertensbarn er skudt i gang

Det har givet anledning til milliardunderskud for selskaberne og en urimelig omfordeling blandt kunderne. Men nu skal det være slut. I dag offentliggør Finanstilsynet sit udkast til en bekendtgørelse, der skal bringe mere balance ind i særligt de kommercielle pensionselskabers forretningsmodeller.

Foto: PR

Et længe ventet opgør med et smertensbarn for særligt den kommercielle del af pensionssektoren er nu langt om længe ved at tage sin form.

Finanstilsynet offentliggør i dag sit bud på en bekendtgørelse, der skal sætte en stopper for de milliardstore underskud som selskaber som Danica, PFA, AP Pension og Velliv har kæmpet med de senere år på forretningsbenet for syge- og ulykkesforsikringer (SUL).

Helt konkret lægger bekendtgørelsen op til, at pensionsselskaberne skal have en særskilt forvaltning af livsforsikringsvirksomhed og deres SUL-virksomhed. Begge forretningsben skal lave en intern opgørelse over deres resultater, aktiver og kapitalgrundlag. Desuden får begge forretningsben et krav om at opstille kapitalplaner for at understøtte holdbare forretningsmodeller.

"Helt grundlæggende så skal både SUL og liv-området hver især være holdbare. Det vil sige, at de begge skal tjene penge, så der ikke er brug for systematiske overførsler fra det ene ben til det andet," forklarer vicedirektør i Finanstilsynet Carsten Brogaard.

Skal bære sig selv

Udkastet har høringsfrist d. 1 september. Ændringerne af bekendtgørelsen skal træde i kraft d. 1. januar 2022.

"Hvert område skal kunne bære sig selv. Man skal ikke have brug for at få tilført penge for, at det balancerer. Det er ikke det samme som, at man i et år ikke kan have et underskud, fordi man har været uheldig med mange skader. Men det skal ikke være noget, man har systematisk. Grundlæggende skal man tjene penge eller som minimum balancere," siger han.

Kort fortalt betaler kunderne i et pensionsselskab for at deres opsparede midler bliver forvaltet og for forsikringsydelser, som eksempelvis tab af erhversevne.

Underskuddene i selskabernes SUL-forretning er bygget op gennem flere år og skyldes i overvejende grad en systematisk konkurrence på særligt priserne på forsikringer mod tab af erhvervsevne. I 2019 havde landets største aktører, PFA, Danica, Velliv og AP Pension, et samlet SUL-underskud på over 4 mia. kr.

Allerede i 2020 varslede Finanstilsynet, at underskuddene gav bekymring for selskabernes soliditet, og at arbejdet med at få justeret på reglerne nu gik i gang.

Som følge af de store SUL-underskud har Finanstilsynet kigget ekstra grundigt i det såkaldte Solvens II-direktiv, som skal sikre at forsikring- og pensionsselskaber er tilstrækkeligt polstrede.

"I udgangspunktet må man ikke drive liv- og skadeforsikring i samme selskab, men så er der en undtagelse med syge- og ulykkesforsikring, så længe det drives særskilt fra livsforsikring. Vores vurdering er, at regelsættet skal læses mere restriktivt," siger Carsten Brogaard om baggrunden for ændringen.

Solgt for billigt

Carsten Brogaard forudser, at der vil ske prisændringer på komponenterne i pensionsordninger.

"Over en bred kam er SUL-forsikringer blevet solgt til under kostpris. Nogle gange formentlig til halv pris. Det vil man ikke kunne længere, så komponenterne i aftalerne ændrer sig," siger vicedirektøren.

Dog kan den samlede pris for forbrugeren godt være den samme. For det, som selskabernes de senere år har sat til på SUL, har de tjent hjem på kapitalforvaltning.

"Den samlede pris for forbrugeren eller den enkelte firmaaftale afhænger af konkurrencen og forhandlingsevnerne. Men vi kommer til at se nogle forskydninger i prisstrukturen," siger Carsten Brogaard.

Aktuar og indehaver af Fpension, Søren Andersen, er godt tilfreds med at der er nye regler på vej.

"Det er sørme godt, det kommer. Det er noget juks, de ordninger, der bliver vundet i øjeblikket," siger han.

Forstået alvoren

Ligesom Carsten Brogaard ser han fortsat en underbydning på SUL-forsikringer til trods for, at der længe har været tale om uholdbarhed i forretningsmetoderne.

"Først og fremmest bider jeg mærke i, at tilsynet har forstået alvoren i situationen. Det er utroligt svært for branchen at løse det her selv. Markedskræfterne er for store," siger Søren Andersen.

Han kalder betænkningen "godt for alle".

"Det her er godt for pensionsselskaberne, godt for tilsynet og godt for kunderne," siger han.

Særligt glædes han over, at en omfordeling mellem kunderne nu forhåbentlig kan stoppe.

Med underbydningen af prisen på SUL-forsikringer betaler de kunder, der har en forholdsvis lille opsparing men en høj forsikringsdækning langt mindre end det, deres produkt burde koste. Til gengæld betaler kunder med mange penge på opsparingen og et lille eller intet behov for en forsikring mod tab af erhvervsevne - eksempelvis pensionister - en uforholdsmæssig høj pris. Et problem som også konkurrencemyndighederne har haft fokus på.

"Det kan snildt betyde flere 100.000 kr. over et opsparingsforløb,” siger Søren Andersen.

For selskaberne bliver der naturligt nok en udfordring, at få fortalt de kunder som har fået forsikringsordningen for billigt, at der nu er nye tider på vej.

"Der er selvfølgelig en risiko for, at man bare sætter priserne op på forsikringer mod tab af erhvervsevne. Der bliver det mægleren, kunderne og konkurrencens opgave at sikre sig, at investeringsomkostningerne bliver sat ned," siger Søren Andersen

Lang diskussion

Umiddelbart forventer Carsten Brogaard, at forslaget bliver vel modtaget.

"Nu har vi diskuteret det en rum tid. Og jeg synes også, vi har lyttet, og ramt en udmærket balanceret løsning," siger Carsten Brogaard.

Forud for den høringsproces, der nu går i gang, har der været en prehøring, hvor branchen og aktuarforeningen blandt andet har diskuteret, hvilke kapitalelementer der kan ligge i SUL og liv, hvad vil det sige at have en holdbar forretningsmodel og hvordan der bliver skabt en såkaldt "level playing field", der sikrer, at alle konkurrenter på et markedet har ens eller tilsvarende regler. 

SUL-produkter har både kunnet udbydes som et skadesprodukt og et livsforsikringsprodukt med hver sit regelsæt til følge.

Velliv har i lang tid været det sidste kommercielle selskab, der udbød SUL som et Liv-produkt, men er for nylig gået væk fra den praksis.

"Men diskussionen er bredere end et enkelt selskab. For det kan jo stå enhver frit for at udbyde det under det ene regelsæt, for så at skifte over til at udbyde det under det andet," siger Carsten Brogaard.

Velliv får samme regnskabsprincipper for syge- og ulykkesforretningen som resten af pensionssektoren 

Stormløbet mod bunden fortsætter på syge- og ulykkesområdet 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs