PBU dropper kapitalfonde og barberer aktieporteføljen ned i jagten på besparelser

Som mange andre pensionskasser ser Pædagogernes Pension ind i et forventet afkast på 1,7 pct. de kommende år, og derfor vil man skære i omkostninger bl.a. ved at droppe dyre kapitalfonde. Det skriver Insidebusiness.
"Vi bryder os ikke om private equity og funds of funds-konstruktioner på grund af de meget høje omkostninger. Vi kan se, at vores udgifter til ekstern forvaltning af børsnoterede aktier er 0,4 pct., mens den er 2,7 pct. på ekstern forvaltning af private equity," siger Sune Schackenfeldt, adm. direktør i Pædagogernes Pension, til mediet.
Ifølge pensionskassens egen analyse kan der tjenes 101 kr. på en private equity-portefølje, mens der kan tjenes 100 kroner på en børsnoteret portefølje, men forskellen retfærdiggør altså ikke de højere omkostninger for Sune Schackenfeldt.
Udover at skære kapitalfonde fra går man fra at investere i 3500 børsnoterede virksomheder til 300, hvilket både skal gøre det billigere og gøre det nemmere at have hånd i hanke med ansvarligheden af investeringsporteføljen.
Udsigt til lave afkast får rådgiver til at opfordre kunder til ekstra fokus på omkostninger
Relaterede artikler:
PBU går ind i investeringsfond med socialt fokus
For abonnenter