FinansWatch

På et årti fik pensionsbranchen sendt risikoen over på kunderne

10 ÅR MED FINANSWATCH: Pensionssektoren har gennem de seneste 10 år været præget af en række strømninger, men især ét tema skiller sig ud: Pensionsselskaberne har fået flyttet risikoen over på den enkelte pensionsopsparer.

Foto: SCANPIX

Udviklingen i den danske pensionssektor gennem de sidste ti år kan beskrives ud fra en masse forskellige indfaldsvinkler.

Den kunne handle om, hvordan systemet gradvist er blevet mere modent, og derfor år efter år huser større og større formuer. Ved udgangen af 2019 var den samlede pensionsformue inklusiv ATP, LD og opsparinger i pengeinstitutter på 5082 mia. kr. Det er tæt på en fordobling fra de 2744 mia. kr. som blev forvaltet ved udgangen af 2009, viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

En anden historie kunne fortælles om den konsolidering, der har fundet sted i sektoren, som har reduceret antallet af pensionsselskaber under dansk tilsyn til 49 ved udgangen af 2019 mod 95 i 2009.

En tredje historie kunne handle om de talrige politiske tiltag, der gennem årene har udfordret selskaber, økonomiske rådgivere og opsparere. Fra loft over indbetalinger til ratepension over forhøjelse af PAL-skatten til den populære "pensionsfinte", der forvandlede kommende skattebetalinger fra kapitalpensioner om til hurtige penge i statskassen og udstyrede danskerne med et nyt produkt – den såkaldte alderspension. Sidste nye skrig i den sammenhæng er den såkaldte Arne-pension, der giver nedslidte lov til at forlade arbejdsmarkedet tidligere.

Men den allervigtigste historie handler om udviklingen mellem opsparingstyperne. Fra at de såkaldte markedsrenteprodukters udgjorde 27 pct. af de totale bruttopræmieindtægter i 2009 til 73 pct. i 2019, og dermed har fejet de traditionelle pensionsprodukter med en tilknyttet garanti ud til siden.

Det danske pensionssystem er født med garantielement, men gennem årtiet er der både blevet længere imellem dem, der indbetaler til opsparingstypen, og dem, der forsvarer metoden.

"En del af udviklingen er drevet stadig større krav til sektoren. Kigger vi tilbage på 2010, så havde alle selskaber markedsrenteproduktet på hylden, men det var gennemsnitsrenteproduktet, der var det bærende," siger Gert Nielsen, partner i pensionsanalysehuset Bedstpension og mangeårige iagttager af det danske pensionssystem.

"I dag kan man stort set ikke nytegne et gennemsnitsrenteprodukt," siger han.

Renter og regler

Markedsrenteprodukterne begyndte at dukke op på pensionsselskabernes hylder i 2003, men særligt under og efter finanskrisen oplevede produktet en tilstrømning.

Trafikken fra gennemsnitsrente over i markedsrente var i starten af perioden i høj grad båret af tilpasningen til de såkaldte solvens II-regler, som indebærer kapital- og rapporteringskrav.

Sammenlagt med et støt faldende renteniveau betød reglerne, at friheden til at investere i andet end helt sikre obligationer ville blive yderst begrænsede, hvis pensionsselskaberne til hver en tid skulle kunne leve op til et krav om at kunne honorere den garanti, som et gennemsnitsrenteprodukt var født med.

"I 2010 bar selskaberne på en kæmpe risiko, når det gjaldt om at kunne leve op til garantierne, men den risiko er nu væltet fra selskabet over på kunderne. I dag er risikoen kundernes, mens indtjeningen er selskabets," siger Gert Nielsen.

For mens gennemsnitsrenterne gav pensionsopsparerne en garanti fra selskaberne om, hvad de mindst ville kunne forvente sig som afkast, så afhænger resultatet på et markedsrenteprodukt helt af udviklingen på finansmarkederne, investeringsevner og risikolyst og kan derfor svinge fra år til år.

"Det har betydet en kæmpe ændring," siger Gert Nielsen og peger på, at i det nuværende rentemiljø skal den garanterede rente være negativ, før en garanti giver mening.

Ændring i investeringerne

En anden effekt, som de lave renter og frigørelsen fra garantierne har haft, er måden selskabernes investeringsportefølje bliver sammensat på.

"Renterne er forsvundet, så i stedet for at have en stor obligationsportefølje, så har man fundet på allehånde mærkelige produkter," siger Gert Nielsen.

Med lidt snilde og kendskab til kurslister og porteføljesammensætning ville man i 2010 kunne gennemskue, hvad ens pensionsopsparing bestod af. De eneste illikvide aktiver på det tidspunkt var stort set danske ejendomme. Derudover bestod porteføljerne af danske stats- og realkreditobligationer plus aktier, der også overvejende stammede fra danske selskaber.

"Gennemskueligheden er blevet mindre. I gamle dage kunne man jo se den ejendom, der var investeret i, men nu har man jo ejendomme i Kina, og pengene er investeret i alle mulige fonde og unoterede virksomheder. På den måde lever vi en mere usikker verden," siger Gert Nielsen og bemærker, at det blevet langt mere kompliceret at være investeringsafdeling i et pensionsselskab end tidligere.

Stadig godt sted at arbejde

Alligevel mener han ikke, pensionssektoren er det værste sted at være ansat.

For hverken når det gælder løn eller sikkerhed i ansættelsen, er der her grund til at vride hænder.

"Jeg tror, det er en vanskeligere opgave at være direktør i et pensionsselskab i 2020 end 2010. Dengang var det nærmest en tidlig pension at blive pensionskassedirektør, men nu har de været hevet gennem solvenskriser, myndighedskrav og krav om nye investeringer. Men jeg vil stadig sige, at har man lidt dårlige nerver, så er der bedre at være i pensionssektoren end i et mere konkurrenceudsat marked," siger Gert Nielsen og henviser til, at selvom tiderne er blevet mere usikre, så er der stadig langt mellem fyringsrunderne i pensionssektoren.

"Det er stadig en ganske god sektor at arbejde i både aflønning og stressniveau," konstaterer han.

Rentenedtur, regelboom og grønne tiltag: Erfaren direktør ser tilbage på 10 år i pensionssektoren

10 år i forandring - FinansWatch fylder rundt

Video: Ulrik Nødgaard klandrer finansmyndigheder for at håndtere corona ringere end i udlandet

Tilsynsboss advarer banker i jubilæumsinterview: Omdømme er en risiko for den finansielle stabilitet

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere