FinansWatch

Rentenedtur, regelboom og grønne tiltag: Erfaren direktør ser tilbage på 10 år i pensionssektoren

10 ÅR MED FINANSWATCH: Et tilbageblik på de seneste 10 år udløser taknemmelighed over, at pensionsbranchen er kommet godt igennem årtiet, men også et suk over mængden af regulering, fortæller en af landets længstsiddende pensionsdirektører.

Foto: PR

Da Finanswatch for 10 år siden udsendte sit første nyhedsbrev, var Hasse Jørgensen syv måneder inde i sin ansættelse som adm. direktør i Sampension, men langt inde i en karriere i finanssektoren.

Derfor har han været en flittig læser af FinansWatch, siden mediet kom til verden den 1. december 2010.

Skal Hasse Jørgensen opsummere, hvad der er sket af væsentlige begivenheder for den del af finanssektoren, han ved mest om - pensionsbranchen - er det især renternes nedtur og regelmængdens optur, der stjæler billedet.

Ændring i produkter og indhold

Helt konkret har renternes fart - først mod nulpunktet og siden endnu længere ned - haft så stor betydning for pensionsbranchen, at et kig både på produkthylden og i investeringsporteføljen vil vise et helt andet indhold, end tilfældet var i 2010. Desuden har regulering spillet en væsentlig rolle.

"Det, der har været styrende, er en pengepolitik, der i den grad understøtter markedet," lyder det fra Hasse Jørgensen.

I 2010 var verden kun lige på den anden side af finanskrisen, der som bekendt blev ved med at koste i blandt andet bankverdenen i flere år fremadrettet.

Men sådan har det ikke været hos pensionsselskaberne.

"Vi har ikke stået med et kæmpe problem og har haft brug for støtte. Det synes jeg faktisk er et lille hurra værd. Mit klare indtryk er, at den danske pensionssektor generelt set er meget robust," lyder det fra Hasse Jørgensen.

Han bemærker samtidig, at forud for finanskrisen lå dot.com-krisen kun syv-otte år tilbage i tiden.

"Vi befinder os lige nu i slutningen af en periode, hvor man godt kunne frygte en ny krise," siger Hasse Jørgensen og påpeger, at coronanedlukningen nok sendte aktiemarkederne ud på en rutsjetur, men selvom aktierne på få dage drattede med 30 pct., så rettede markederne sig hurtigt igen.

Hårdt regime

En af grundene til at pensionsbranchen er kommet godt igennem årtiet, indrømmer Hasse Jørgensen, er regulering. Særligt tilpasningen til et nyt sæt kapital- og rapporteringskrav, de såkaldte solvens II-regler, har haft stor betydning.

Oprindeligt var planen, at solvens II skulle træde i kraft i 2012. Denne frist blev rykket til 1. januar 2014, men realiteten blev 2016.

"Solvens II er et relativt hårdt regime, men jeg vil godt anerkende, at reguleringen også har hjulpet til, at branchen er robust og disciplineret," siger Hasse Jørgensen, der dog fra sit standpunkt godt kan frygte for megen regulering.

"Den negative side af regulering er, at der godt kan blive for meget "tick the box". Skal man have læst 400 sider forud for hvert bestyrelsesmøde af tung finansiel tekst, så er der altså en risiko for, at man ikke får holdt øjnene på bolden. Sidder du med næsen i tykke rapporter, så risikerer du at glemme at kigge ud ad vinduet for at se, om vandstanden stiger," siger Hasse Jørgensen.

Farvel til gennemsnitsrenter

Kombinationen af pengepolitikken med de dertilhørende lave renter og solvens II-kravene - der blandt andet betød, at pensionssektoren skulle holde så meget kapital, at løfterne til pensionskunder til hver en tid kunne overholdes - betød et andet stort skifte i det danske pensionslandskab: Et farvel til gennemsnitsrente-produkter.

Kort fortalt er pensionsmarkedet i Danmark født med gennemsnitsrente, baseret på en tankegang om, at kundernes opsparede midler investeres i en stor pulje, og at investeringen er garanteret en minimumsydelse. Eksempelvis beregnet på baggrund af 3 pct. Nogle år vil afkastet være bedre end de 3 pct., andre år ringere, men garantien vil være med til at udjævne forskellen.

Markedsrenteprodukter afhænger derimod helt af udviklingen på finansmarkederne, investeringsevner og risikolyst og kan derfor svinge meget mere fra år til år.

"I 2009 var det kun en fjerdedel af alle pensionsindbetalinger, der gik til markedsrenter. Resten blev indbetalt til produkter med gennemsnitsrenter. I 2019 var det præcist omvendt," siger Hasse Jørgensen.

Sampension var blandt de selskaber, der i årene fra 2010 boksede på forskellige fronter med at få opsparerne væk fra de garanterede produkter og over i markedsrente. Andre steder blev beslutningen truffet mere centralt.

"Det var en meget vigtig og hensigtsmæssig bevægelse, men den afstedkom også nogle meget forskellige metoder, hvor yderpunkterne blev, om det skulle være helt individuelt, eller skal det gøres 100 pct. kollektivt," husker Hasse Jørgensen.

Risikoen væltede over på kunderne

Bevægelsen væk fra gennemsnitsrenter betød også, at investeringsrisikoen skiftede fra at være kollektiv til at være individuel.

"Det blev et stort tema, men jeg vil sige, at ja; Kunderne står mere med investeringsrisikoen, men vi gør meget for, at den er afpasset, forstået og kalibreret rigtigt. Og selvom man siger, at der var en garanti til stede tidligere, jamen så er der intet, der er absolut. Kom kollektivet ud i problemer, ville det naturligvis også gå udover garantierne,” siger Hasse Jørgensen.

Som en sidegevinst oplever Hasse Jørgensen, at interessen for pension er steget hos de almindelige danskere i senere år.

"Jeg ved godt, at kommunikationsfolk kalder pension for et lavinteresseområde, men jeg mærker altså større og større interesse," siger han.

Han peger på, at rent intuitivt er det også lettere at afkode, hvad der står på et markedsrenteprodukt, og hvad man kan forvente der vil være der ud i fremtiden.

Når det kommer til investeringssiden, har to tendenser præget tiden: grønt og alternativt. For når afkastet fra obligationer skrumper, og aktierne efterhånden når niveauer, hvor det kan være svært at forlange sig mere, så har det givet grund til at tænke anderledes.

Først og fremmest har danskernes pensionsmilliarder fundet vej til såkaldte alternative investeringer såsom private equity, skove, kreditkonstruktioner og infrastrukturprojekter.

"Det har da givet nogle bekymringer hos Finanstilsynet for, om vi var i gang med at bevæge os ud i noget, vi ikke har forstand på. Men på den anden side har det også været svært at se, hvor afkastet ellers skal komme fra," lyder det fra Hasse Jørgensen, der understreger, at indgangen til de forskellige nye aktivklasser er sket med en ydmyghed.

Savner reelt klimafokus

Særligt i den sidste halvdel af perioden er det grønne fokus også kommet til at spille en større og større rolle.

En trend Hasse Jørgensen forudser er kommet for at blive.

"ESG og det fokus, der er på klimadelen, det vil fortsætte. Jeg kunne så godt ønske mig, at man reelt vil gøre noget godt for klimaet i stedet for blot at se ud, som om man gør noget godt for klimaet," siger han og uddyber:

"Jeg ser en stor trang til at markedsføre eksklusioner af virksomheder. Det er jo nemt nok at sælge en virksomhed, man mener udleder for meget CO2, men det ændrer jo ikke noget for klimaet. I stedet for at sælge kunne man bearbejde den, forlange en plan for nedbringelse af CO2," lyder opfordringen fra Hasse Jørgensen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere