FinansWatch

CIP indgår joint venture med Vestas-partner i Japan

Copenhagen Infrastructure Partners, der investerer på vegne af blandt andre en række pensionskasser, indleder et samarbejde med Mitsubishi om at udvikle havindmølleparker i Japan.

Foto: Gwynt y Mor

Den danske vindparkudvikler Copenhagen Infrastructure Partner (CIP) går sammen med Mitsubishi Heavy Industries (MHI) i et joint venture, der skal udvikle havvindemølleparker ved Hokkaido, der er Japans næstestørste ø.

Det skriver selskaberne i en fælles pressemeddelelse.

De to virksomheder kommer til at eje 50 pct. af joint venturet hver, hvor et hold af eksperter fra både CIP og MHI vil blive etableret.

I forvejen har Mitsubishi en storsatsning i gang på området med en halvpart i havmølleproducenten MHI Vestas, som det ejer sammen med Vestas.

Målet med samarbejdet mec CIP er at sætte sig tungt på det japanske havvind-energimarked, som forventes, at opleve en markant vækst i de kommende år.

Hokkaido er valgt, da betingelserne for havvindenergi er gode i området ud for øen.

"Dette er et ideelt samarbejde, der kombinerer ekspertisen fra de to virksomheder," siger Michael Hannibal, der er partner i Copenhagen Infrastructure Partners, i en kommentar.

"MHI bringer innovative tekniske løsninger og stor lokal viden, mens CIP bringer havvindmølle-udvikling og investeringserfaring fra øverste hylde," fortsætter han.

CIP gør klar til mere havvind: "Det kommer til at gå hurtigt i Asien"

CIP lancerer verdens største fond for grøn energi på op mod 100 mia.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere