FinansWatch

Medie: PBU's afkast topper markedsrenteafkast for 2019

PBU har ifølge en sammenligning foretaget af Insidebusiness leveret det højeste markedsrenteafkast for 2019 målt på kunder med middel risiko og 15 år til pension.

Sune Schackenfeldt, adm. direktør for PBU. Foto: Martin Lehmann

Pædagogernes Pension (PBU) topper på afkastet i en måling foretaget af mediet Insidebusiness og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR. Sammenligningen omfatter markedsrenteafkast fra ni pensionsselskaber, herunder de fem kommercielle, og der er målt på middel risiko og 15 år til pension.

I top ligger PBU med et afkast på 17,9 pct. før PAL-skat efterfulgt af Danica Pension med 17,3 pct., AP Active med 16,9 pct. og Velliv med 16,8 pct., mens Sampension lander nederst i målingen med et afkast på 12,9 pct.

Ifølge PBU's adm. direktør, Sune Schackenfeldt, skyldes den fine placering, at PBU har været gode til at eksekvere på bevægelserne i markedet, blandt andet fordi man har haft indrettet et såkaldt "war-room", hvor man har mødtes flere gange om ugen.

Pensionskasse efter rekordafkast: Vi har taget forskud på de næste år

En enkelt pensionskasse går mod strømmen og hæver depotrenten

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere