FinansWatch

Styrelse lægger op til opgør med firmapensioner

Der bør være mere konkurrence og bedre inddragelse af medarbejderne, lyder anbefalingerne i et rapportudkast fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Arbejdsgivere skal ikke længere kunne binde ansatte til pensions- og forsikringsprodukter, som de ikke har indflydelse på.

Sådan lyder anbefalingen i et udkast til en længe ventet rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om pensionsmarkedet, som Magisterbladet har set, og som lægger op til et opgør med de såkaldte firmapensionsordninger gennem øget konkurrence og medindflydelse. De største kommercielle spillere som PFA, Danica og Velliv, har en markedsandel på knap 50 pct.

I dag fungerer firmapensionsordningerne på den måde, at arbejdsgivere forhandler med selskaberne om en samlet pakke af forsikrings- og pensionsprodukter, og det er netop denne forretningsmodel, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i rapporten tager livtag med.

I anbefalingerne lægger styrelsen op til, at forsikrings- og pensionsprodukterne i højere grad adskilles, og at der skabes større transparens om priser og produkter.

Når det gælder priser, er der i dag store forskelle på omkostningerne i henholdsvis kommercielle og overenskomstbaserede selskaber. Et mere gennemsigtigt marked vil samtidig ifølge rapportudkastet “styrke mulighederne for, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne og nye mindre aktører, som er gode til forsikring, men ikke tilbyder kapitalforvaltning, kan komme ind på markedet.”

Ifølge uafhængig pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl er det en god ide at adskille pensioner og forsikringer.

“Når du adskiller tingene, får du et større fokus på omkostningerne, så det er helt klart noget, der kan presse pensionsselskaber til at formidle produkter med lavere priser, end tilfældet er i dag, og det er selvfølgelig godt for forbrugerne,” siger han til Magisterbladet.

Ideen om at åbne det kommercielle marked mere op for arbejdsmarkedspensionsselskaber som f.eks. Industriens Pension eller MP Pension bifalder han. For i flere tilfælde er de kommercielle selskabers produkter ikke attraktive nok.

“Der er mange tilfælde, hvor prisen ikke står mål med produktet, og her spiller det selvfølgelig ind, at de kommercielle selskaber også skal lave afkast og bidrage til indtjening. Så der er jo en interessekonflikt, for så vidt at forvalterne har et incitament til at øge omkostningerne”, siger Anders Valdemar Juhl.

En anden pensionsrådgiver og partner i Penfor, Kim Sejer, tvivler på, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne vil gå ind på det kommercielle marked.

“Udfordringen er, at de er meget solidarisk funderede, og så er det dyrt at gå ind på det kommercielle marked. Hvis man skal til at lægge 100 mio. kr. for at gå den vej, så koster det jo penge for de medlemmer, der i forvejen betaler”, siger han til Magisterbladet.

Både Anders Valdemar Juhl og Kim Sejer støtter dog rapportens anbefaling om, at virksomheder i højere grad giver medarbejderne indflydelse, når pensionsordninger sendes i udbud blandt pensionsselskaber.

Vellivs pressechef, Mikkel Bro Petersen, forsvarer de kommercielle selskabers omkostninger.

“Generelt har vi i de kommercielle selskaber også et langt større produktudvalg, ligesom kunderne har meget bedre rådgivningstilbud til rådighed, hvilket giver stor værdi til kunderne. Desuden tilbyder de kommercielle pensionsselskaber meget stærkere forsikringsprodukter,” siger han til Magisterbladet.

(Denne artikel artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Magisterbladet)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere